Annonce:
Annonce:

Spansk medie: Laudrup kandidat i La Liga-klub

Michael Laudrup er et af fire store navne, der kædes sammen med trænerjobbet i ø-klub fra midten af La Liga

Annonce:
Følg Fodbold

Brøndby er det eneste cheftrænerjob, hvor Micheal Laudrup har været i to år eller mere.

Så når den danske verdensmand har en to-årig kontrakt med Al Rayyan i Qatar frem til efteråret 2018, så er det ikke ens betydende med, at han bliver i klubben så længe.

Og måske kan et trænerjob i spansk fodbold igen ligge og lure.

I hvert fald er Michael Laudrup et af fire navne, som den store spanske sportsavis AS nævner som kandidater til trænerjobbet i Gran Canarias største klub Las Palmas, der søger ny træner fra 1. juli.

- Michael Laudrup og Frank Rijkaard er to af de navne, der linkes til et potentielt skifte til Gran Canaraia og begge er velansete for deres tidligere erfaringer med den spanske liga, lyder det i avisen.

Annonce:

Mens den 52-årige dansker altså er på kontrakt i klubben i Qatar, så har den to år ældre hollænder ikke haft trænerjob i fire år, siden han stoppede som landstræner for Saudi Arabien.

Rijkaards erfaring med spansk fodbold ligger til 2003 til 2008, hvor han stod i spidsen for selveste Barcelona, mens han også har været træner for Sparta og Galatasaray samt hollandsk landstræner.

For Michael Laudrup går erfaringen med spansk fodbold tilbage til 2007/2008-sæsonen i Getafe og 2010/2011-sæsonen i Mallorca, så danskeren har erfaring med både mindre klubber og ø-samfund i Spanien.

57583351.jpg 

Imod en dansk tilbagevenden til La Liga og det til sommer ledige trænerjob i Las Palmas står imidlertid tidligere udtalelser fra Laudrup.

Så sent som i efteråret fortalte han til Tipsbladet, at han var færdig med  små klubber i store ligaer.

- Jeg har også haft muligheden for at komme tilbage til en Premier League-klub og til en La Liga-klub, mindre klubber i begge tilfælde, men det har jeg prøvet før, fortalte Laudrup.

Annonce:

- Der kommer aldrig noget, der kan måle sig med året i Getafe, og det bliver også svært at gentage præstationerne med Swansea med en anden af de mindre klubber i Premier League, lød det fra Laudrup.

- Så hvorfor komme tilbage og kæmpe for at blive nummer 10, måske nummer 13, og hvis det går rigtig skidt, rykke ned, fortalte Michael Laudrup, der med Getafe kom helt til pokalfinalen og var ved at slå Bayern München ud i kvartfinalen i Europa League.

Udover Laudrup og Rijkaard nævner avisen også de argentinere Tata Martino og Marcelo Gallardo som kandidater til Las Palmas-jobbet. De to træner i dag henholdsvis Atlanta United i MLS samt River Plate i den bedste argentinske liga.

Trænerjobbet i Las Palmas er ledigt til sommer, da Quique Setien har sagt op pr. 30. juni, og klubbens sportsdirektør skal derfor finde en afløser, der kan føre trænerens boldbesiddende pasningsstil videre.

Las Palmas rykkede op i La Liga før sidste sæson, hvor man blev en flot nummer 11.

I denne sæson har man fortsat det gode spil og ligger nummer 12 lige efter Celta Vigo med 13 point op til Europa og 14 point til nedrykning.

Spansk trænerlegende: 'Laudrup har brug for held'

50 år med Laudrup-dynastiet: Sådan klarer de sig i dag

Guldårgangen: Der var Laudrup... Og så alle de andre

Michael Laudrups trænerkarriere som tidslinje

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: