Spansk medie: Ronaldo vil hjem til United

Jeg forlader Real Madrid. Jeg har truffet en beslutning, der er ingen vej tilbage, siger Cristiano Ronaldo - Marca hævder, at superstjernen altid har drømt om at returnere til Manchester United

Mødes vi i Manchester Det var måske ret symbolsk, at det lige præcis var Sir Alex Ferguson, der efter Champions League-triumfen overrakte Ronaldo beviset på, at han var man of the match. Foto: AP
Mødes vi i Manchester Det var måske ret symbolsk, at det lige præcis var Sir Alex Ferguson, der efter Champions League-triumfen overrakte Ronaldo beviset på, at han var man of the match. Foto: AP

Måske bliver det alle gode gange tre!

Cristiano Ronaldo har to gange tidligere i sin Madrid-tid driblet med krav om at blive løsladt fra sin kontrakt med kongeklubben, men i begge tilfælde er han endt med at blive og oven i købet kraftigt forbedre sine i forvejen hæderlige kontrakter.

Men denne gang har portugiseren ikke sat sig til pokerbordet blot for at rydde puljen. Dels har den 32-årige superstjerne i forvejen en aftale, der løber til 2021 – og dermed helt frem til de fleste angriberes sportslige efterlønsalder. Dels foretager Cristiano Ronaldo aldrig noget overilet i den slags forhold, så når A Bola, der fyrede bomben af fredag formiddag, kan fortælle, at Ronaldos beslutning er uigenkaldelig – så er det lige præcis det, den er.

Det er den madrilenske sportsavis Marca, der analyserer den chokerende melding fra verdens bedst lønnede sportsmand.

’Det er ikke en beslutning truffet af en vred mand i et øjebliks ophidselse. Det er resultatet af en gennemtænkt beslutning fra en spiller, der har vejet alle aspekter op mod hinanden og over tid er nået frem til denne konklusion,’ skriver Marca.

Avisen konstaterer desuden følgende:

’Ronaldo har besluttet sig for, at han ikke længere vil spille i Spanien på trods af, at ’Los Blancos’ fantastiske triumfer og på trods af det liv, han har i hovedstaden med sin søn og kæreste. Hans største ønske har altid været at vende tilbage til Manchester United, og nu kan det gå i opfyldelse.

Ronaldo trænede fredag sammen med Portugal i Kazan, hvor holdet søndag møder Mexico i Confederations Cup. Foto: AP
Ronaldo trænede fredag sammen med Portugal i Kazan, hvor holdet søndag møder Mexico i Confederations Cup. Foto: AP

Real Madrid har ganske vist sikret sig en vanvittig frikøbsklausul på guldfuglen, der ifølge kontrakten koster en rund mia. euro at købe fri. Men hvis Ronaldo ikke vil være der, jamen så er han der heller ikke – klausuler eller ej. Derfor var det også langt fra tilfældigt, at netop A Bola for en uge siden kunne fortælle, at der var lagt et bud på 180 mio. euro på Florentino Pérez’ mahognibord.

1,3 mia. kroner er vel også en slags penge…

Cristiano Ronaldo er en hel virksomhed i sig selv med rådgivere her, der og alle vegne, og når Ronaldo-lejren fodrer A Bola med et par godter, er timing og indhold alt andet end tilfældigt. Marca har også altid en vis uofficiel rygdækning, når avisen skriver større historier om Real Madrid.

Den aktuelle anledning til Cristiano Ronaldos vrede er naturligvis den verserende skattesag, hvor stjernen er anklaget for at have snydt for 14,7 mio. euro i spansk skat.  109 mio. kroner svarer rundt regnet til to månedslønninger for Ronaldo, der selvfølgelig burde have skaffet sig en dansk dæk-adresse og ladet det danske skattevæsen om at inddrive pengene…

Retssagen sårer manden fra Madeira, der heller ikke føler, at klubben har bakket ham op i tilstrækkelig grad. Da Messi blev slæbt for en dommer, var kravet fra myndighederne ’kun’ på en tredjedel – og alligevel måtte argentineren modtage en dom på 21 måneders fængsel.

Real Madrid har dog meddelt offentligheden, at klubben er helt overbevist om stjernens uskyld. Men intet hashtag…

Dem kommer han næppe til at afsone nogen sinde, fordi Spanien i den slags sager har en bagatelgrænse, der går ved fængselsdomme på to år og derover. På trods af argentinerens skyld, gik FC Barcelona hurtigt i brechen for ham bl.a. på de sociale medier med kampagnen og hashtagget #weareallmessi.

Ronaldo føler ikke, Real Madrid bakker nok op i en sag, han føler er dybt uretfærdig. Portugiseren er rasende på visse dele af medierne, som han føler har dømt ham på forhånd.

- De behandler mig som en fange, og de kender mig overhovedet ikke, har han sagt – ifølge Marca.

Spørgsmålet er så, om han ender som én – og om dommen i givet fald ryger over 24 måneder. Den spekulation beskæftiger Marca sig overhovedet ikke med.

Så glad for sig selv og Real Madrid for 14 dage siden - nu vil han væk fra klubben. Og retssagen. Foto: AP
Så glad for sig selv og Real Madrid for 14 dage siden - nu vil han væk fra klubben. Og retssagen. Foto: AP

Foreløbig holder Real Madrid lav profil og venter angiveligt på, at Ronaldos vrede skal drive over. Britiske Independent spekulerer i, at det hele i den sidste ende kan ende som den sædvanlige gang kontrakt-poker, fordi Lionel Messis nye Barca-kontrakt snart bliver offentliggjort – og med den vil argentineren overhale CR7’s ugeløn på 7,4 mio. kroner.

Og i dén interne konkurrence tæller det slet ikke, at Cristiano Ronaldo ifølge Forbes klart overhaler rivalen og gafler andre 233 mio. kroner i sponsorater!

Cristiano Ronaldo har foreløbig holdt radio-tavshed, mens han og Portugal er i Rusland til Confederations Cup, hvor europamestrene søndag møder Mexico.

Ifølge Marca, der ikke nævner sine kilder, har Ronaldo dog under opholdet i Rusland fortalt sine landsholds-kolleger, at Madrid er et overstået kapitel.

- Jeg forlader Real Madrid. Jeg har truffet en beslutning, citerer avisen stjernen for at have sagt til portugisisk presse - med tilføjelsen:

- Der er ingen vej tilbage.

Se også: Smider Ronaldo-bombe efter skattesag: Er det slut?

Se også: Ronaldo i 'sorg': Chokeret over skattesag

Se også: Medie afslører: Ronaldo har fået tvillinger - her er navnene

97 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere