Spansk sensation jagter dansk landsholdsspiller

La Ligas helt store overraskelse Getafe holder skarpt øje med Martin Braithwaites situation i Middlesbrough. Men økonomien kan blive et problem

Martin Braithwaite scorede til 5-1, da Danmark slog Georgien med samme cifre. Video: Discovery Networks Danmark.

Et stærkt forår med fire mål og fem oplæg i den bedste spanske liga for Leganés har gjort interessen for Martin Braithwaite brandvarm.

Den danske landsholdsspiller var udlejet fra engelske Middlesbrough i forårssæsonen, og intet tyder på, at han vender tilbage til Championship-klubben.

Nu skriver den store spanske avis AS, at La Liga-sensationen Getafe holder øje med Braithwaites situation. Det samme gør Leganés, der naturligt nok var ganske tilfredse med danskerens bidrag i foråret.

Problemet er, at Martin Braithwaite er på en ganske gunstig kontrakt i det engelske.

Ifølge engelske medier tjener han omkring 250.000 kroner om ugen. Og klubbens tidligere manager Tony Pulis, som har et noget anstrengt forhold til Braithwaite, fortalte for et par måneder siden, at danskeren er den bedst tjenende Championship-spiller, han nogensinde har arbejdet med.

Det er store penge for klubber som Getafe og Leganés, der ifølge AS også er noget skræmt af de 50-60 millioner kroner, som Middlesbrough angiveligt mener, en dansk landsholdsspiller skal koste. I Leganés vil en pris i det leje eksempelvis gøre ham til klubbens dyreste indkøb nogensinde.

Getafe kan dog se frem til ekstra indtægter takket være en overraskende femteplads i den forgangne sæson, hvor man blot var to point fra en fjerdeplads og kvalifikation til Champions Leagie. Det giver dog trods alt en plads i Europa League og øger klubbens råderum på sommerens marked.

Se også: Landsholdsspiller afslører: Jeg skal giftes

Ekstra Bladet spurgte Martin Braithwaite til fremtiden i landsholdslejren for to uger siden, men det var en fåmælt angriber, der svarede på spørgsmål.

Er du færdig i Leganés?

- I fodbold har jeg lært, at det ved man aldrig. For nu er jeg færdig, og nu er jeg her (i landsholdslejren, red.), så må vi se, hvad der sker, lød det.

Danskerens situation besværliggøres også af, at Middlesbrough i øjeblikket er på jagt efter en ny manager efter Pulis' afgang, og det kan være en stopklods i forhold til at sælge spillere.

Martin Braithwaite var udlejet til franske Bordeaux sidste år, og ifølge AS skulle der også være interesse fra andre europæiske klubber.

Middlesbrough købte ham i Toulouse i 2017 for omkring 75 millioner kroner.

Martin Braithwaite scorede på Camp Nou i januar. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Martin Braithwaite scorede på Camp Nou i januar. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
 

Martin Braithwaite forlader engelske Middlesbrough til fordel for spanske Leganés. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Forlod klubben efter anklage om attitudeproblemer: - Det er utroligt lavt!

Dommertrioen eskorteres væk fra banen og ind i relativ sikkerhed. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Skraldemanden' fra Vejle: Undskyld! Det er godt nok noget lort, jeg har lavet

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere