Spansk Super Cup solgt til Saudi-Arabien

Spaniens Super Cup i fodbold skal afholdes om vinteren og gøres til en turnering.

Scener som denne kan fremover opleves i Saudi-Arabien i januar. Foto: Daniel Ochoa de Olza/AP
Scener som denne kan fremover opleves i Saudi-Arabien i januar. Foto: Daniel Ochoa de Olza/AP
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Spansk fodbold

Den spanske Super Cup i fodbold vil blive spillet i Saudi-Arabien om vinteren de næste tre år, og den første skal afvikles i januar 2020.

Det skriver Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) på sin hjemmeside.

- Takket være denne ændring vil klubberne være i stand til at planlægge forberedelserne til sæsonerne bedre, lyder det fra forbundet.

Super Cuppen vil blive afviklet som en turnering, hvor fire hold deltager. Lodtrækningen til semifinalerne har fundet sted, og her er vinderen af Primera Division, Barcelona, blevet parret med Atlético Madrid, mens Valencia møder Real Madrid.

Turneringen afvikles fra 8. til 12. januar., og alle tre kampe skal spilles på stadionet King Abdullah Sports City i byen Jeddah.

Planen om at rykke Super Cuppen til Saudi-Arabien har mødt stor kritik. Den tidligere spiller for Spaniens kvindelandshold Veronica Boquete har kaldt det "en sejr for penge og forretning over sport".

Ifølge Spaniens fungerende juniorminister for sport, Maria Jose Rienda, kan regeringen ikke støtte, at turneringen bliver afholdt "i lande, hvor kvindernes rettigheder ikke respekteres".

Det Spanske Fodboldforbund har ikke oplyst, hvad det får ud af aftalen med Saudi-Arabien økonomisk. Men det lover, at en del af overskuddet vil gå til investeringer i amatør- og kvindefodbold.

I 2017 blev det tilladt for kvinder at overvære fodboldkampe på stadion i Saudi-Arabien, og præsidenten for RFEF, Luis Rubiales, garanterer, at der ikke kommer restriktioner over for kvinder på stadion.

Præsidenten for Primera Division, Javier Tebas, er imod beslutningen om placere turneringen i Saudi-Arabien.

Barcelona vandt den seneste Super Cup i august 2018, hvor holdet slog Sevilla 2-1.

Afviser Bendtner-orgier: - Før min tid

- En større katastrofe for Danmark end mig

- Hvis ikke du bliver opereret, dør du

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+