Spanske medier: Barcelona har fyret Valverde

Ernesto Valverde er ifølge flere spanske medier blevet fyret i Barcelona efter træningen mandag - en afløser bliver forventeligt offentliggjort mandag aften

Ernesto Valverde er angiveligt færdig som Barcelona-træner. Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix
Ernesto Valverde er angiveligt færdig som Barcelona-træner. Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix

Intet er bekræftet, men adskillige spanske medier er alligevel enige: Barcelona-træner Ernesto Valverde er mandag blevet fyret.

Rygterne har på det seneste gået i retning af, at Valverdes kontrakt ikke blev forlænget, når den udløber til sommer, og at Barcelona-ledelsen med lys og lygte kiggede efter hans afløser.

Det gjorde de altså, fordi de mangler en afløser noget mere akut.

Mandagen startede ellers med, at Ernesto Valverde som sædvanligt stod i spidsen for træningen på træningsanlægget, Ciutat Esportiva Joan Gampe. Her ankom også præsident Josep Maria Bartomeu, der på et møde efterfølgende angiveligt overbragte Valverde meddelelsen om, at han var blevet fyret.

Og Valverde skulle derefter have pakket sine ting og forladt stedet - trods alt med et smil på læben og overskud til at vinke til de fremmødte fotografer.

Valverde forlader måske for sidste gang Ciutat Esportiva Joan Gampe:

Valverde smiler til fotograferne på vej væk fra Barcelonas træningsanlæg. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Valverde smiler til fotograferne på vej væk fra Barcelonas træningsanlæg. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Foto: Finn Frandsen/Polfoto Sport og Spil KÆMPE Laudrup-interview: - Jeg synes altså kæden falder helt af

Han kan nu også grine hele vejen til banken, for der spekuleres i, at et gyldent håndtryk er op imod 200 millioner kroner værd for ham. 

Efter mødet fortsatte Bartomeu til et planlagt bestyrelsesmøde på Camp Nou, hvor spanske medier forventer, at bestyrelsen træffer en formel beslutning om Valverdes afløser.

Her ophører enigheden så. For der er flere oplagte kandidater, men ingen medier har dristet sig til at pege på et enkelt navn.

Barcelonas sportslige ledelse har beviseligt afholdt møder med både Xavi og Ronald Koeman, der begge har glorværdige karrierer som spillere i klubben bag sig.

Desuden nævnes Mauricio Pochettino som kandidat på trods af, at han som tidligere Espanyol-spiller ikke har varme følelser for Barcelona - men udsigten til et job i den kaliber kan muligvis ændre det.

Et andet emne er Quique Setién, der indtil maj stod i spidsen for Real Betis.

Også træneren for Barcelonas andethold, Francesc Xavier Garcia Pimienta, nævnes som en mulig kandidat til jobbet.

Se også: Hemmeligt møde: Barcelona vil have klublegende som træner

Se også: Kæmpe Barça-bet: Suárez ud i fire måneder

Mestermager Johan Cruyff og hans troldmand Michael Laudrup står centralt i jubelscenen efter triumfen på Wembley i 1992 (Foto: Allover) Sport og Spil Husker du Laudrups Barcelonas Dream Team: Her er de i dag

43 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere