Spillerne i chok: Her brækker forsvarer benet

Osasuna-forsvareren Tano Bonnin brækkede benet under lørdagens 3-1-nederlag til Real Madrid i Pamplona

Foto: TV 3 Sport/Viasat
Foto: TV 3 Sport/Viasat

Real Madrid vandt lørdag på udebane med 3-1 over La Liga-bundholdet CA Osasuna. 

Selvom hjemmeholdet kæmpede en brav kamp, løb kongeklubben ganske som forventet med sejren og topper dermed den bedste spanske række med 49 point – et point mere end rivalerne fra FC Barcelona.

Intet overraskende over det resultat eller den stilling.

Til gengæld vil lørdagens kamp nok snarere blive husket for den skrækkelige skade, som Osasuna-spilleren Tano Bonnin pådrog sig i opgørets begyndelse.

Kampen blev nemlig stoppet øjeblikkeligt efter 12 minutters spil, da Bonnin smed sig i græsset og vred sig i smerte efter sammenstødet med Real Madrids Isco.

Du kan se højdepunkter fra kampen her:

Umiddelbart så det hverken ud til at være verdens hårdeste duel eller historiens grummeste tackling.

Men alligevel kan episoden vel sagtens komme i kategorien over de mest forfærdelige benbræk i nyere tid i spansk fodbold.

Slem er skaden i hvert fald, og det  ader til at være et brud på både skinnebenet og lægbenet.

Osasuna-spilleren kunne af gode grunde ikke fortsætte kampen og blev hjulpet fra banen efter et par minutters behandling fra holdets lægestab.

Tano Bonnin kan nu se frem til en længere skadespause og er formentlig ude resten af sæsonen.

Se den forfærdelige skade øverst i artiklen.

Foto: VIASAT/TV 3 Sport
Foto: VIASAT/TV 3 Sport
 

Foto: VIASAT/TV 3 Sport
Foto: VIASAT/TV 3 Sport
 

Læs flere nyheder fra spansk fodbold her:

Se også: Ronaldo på tavlen i kneben Real Madrid-sejr

Se også: Suarez ude af pokalfinale efter denne infight

Se også: Ubehagelige billeder: Barca-back ude i fem måneder

Se også: Se keeper-kikset: Barcelona knuste modstander 6-0

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere