Splittet efter drama

Præstationen var til mere end et point, mener Barcelona-træner Xavi Hernandez efter 1-1 mod Sevilla, der anerkender, at klubben har travlt med skrabe sejre sammen

Venstreback Jordi Alba og cheftræner Xavi Hernandez har nok at tale om for tiden i FC Barcelona. Holdet er 15 point fra Real Madrid i La Liga. (Arkivfoto) Foto: Joan Monfort/Ritzau Scanpix
Venstreback Jordi Alba og cheftræner Xavi Hernandez har nok at tale om for tiden i FC Barcelona. Holdet er 15 point fra Real Madrid i La Liga. (Arkivfoto) Foto: Joan Monfort/Ritzau Scanpix
Følg Spansk fodbold

FC Barcelona spillede godt 25 minutter i overtal, da holdet tirsdag gæstede Sevilla på udebane i La Liga.

Det blev dog ikke udnyttet. Barcelona fik kun 1-1 med hjem, og resultatet skuffer cheftræner Xavi Hernandez.

Han ser til gengæld præstationen som et skridt frem.

- Jeg synes helt ærligt, at vi tabte to point. Vi spillede bedre og fortjente at vinde. Jeg synes, det klart beviser vores fremgang, siger Xavi ifølge Reuters.

- Vi var uheldige. De scorede efter en dødbold, men vi havde klart flest muligheder. Det er ikke dårligt at spille uafgjort mod et stærkt hold som Sevilla.

- Men et point er ikke nok for os, da vi forsøger at bevæge os op i tabellen. Vi lod denne sejr glide ud af vores hænder, siger Barcelona-træneren.

Alejandro Gomez bragte Sevilla foran, inden forsvarsspilleren Ronald Araujo udlignede for Barcelona lige inden pausefløjtet.

Barcelona er nummer syv i tabellen efter tirsdagens uafgjorte. Sevilla er på andenpladsen 10 point foran, mens førerholdet Real Madrid har 15 point mere end Barcelona.

Thomas Delaney spillede de første 86 minutter for Sevilla, der mistede sin franske forsvarspiller Jules Kounde efter 64 minutter, da han fik rødt kort for at kaste bolden i ansigtet på Barcelona-spilleren Jordi Alba i frustration.

- Det var en meget vanskelig kamp. Vi fik det røde kort i vores bedste periode. Kounde ved, at han fejlede, siger Sevilla-træner Julen Lopetegui.

Efter en mindre pause fortsætter Barcelona 2. januar sin jagt på fremgang, når holdet gæster Mallorca. Dagen efter møder Sevilla ude Cadiz.

Fjerde afsnit af 'Agenterne'

- Hey 'Big Sam', Stig er i spjældet.

Væk Sam Allardyce en meget tidlig søndag morgen, og fortæl ham, at hans spiller sidder bag tremmer. Det var opgaven til Karsten Aabrink den 23. juni 2002. En opgave han ikke var særligt begejstret for.

Lyt til fjerde afsnit af 'Agenterne' her eller din fortrukne podcastapp.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde