Stærke Barcelona slår Valencia

Barcelona overvandt en tidlig Valencia-scoring og sikrede sig en tiltrængt 3-1-sejr i La Liga

18-årige Ansu Fati scorede et flot mål, da Barcelona vendte 0-1 til en 3-1-sejr over Valencia. Foto: Albert Gea/Reuters
18-årige Ansu Fati scorede et flot mål, da Barcelona vendte 0-1 til en 3-1-sejr over Valencia. Foto: Albert Gea/Reuters

FC Barcelona hentede søndag aften tre tiltrængte point med en 3-1-sejr over Valencia på hjemmebane.

Landsholdsspilleren Daniel Wass spillede hele kampen for Valencia, der kom foran, men ellers ikke fik udnyttet sine perioder med spillemæssigt overtag i opgøret.

Barcelona har 15 point efter otte kampe på La Ligas syvendeplads efter sejren, mens Valencia ligger nummer ni med sine 12 point.

Barcelona var uden blandt andre danske Martin Braithwaite, midtbaneprofilen Pedri og den franske offensivspiller Ousmane Dembélé på grund af skader, men til gengæld viste unge Ansu Fati, at han er ved at være i omdrejninger igen efter en skadespause.

Det begyndte dog skidt for hjemmeholdet, da Valencias venstreback José Gayà efter fem minutter i en position nogle meter uden for feltet hamrede kuglen uimodståeligt i nettet efter et halvclearet hjørnespark.

Debut til Agüero
Efter 13 minutter svarede 18-årige Fati næsten lige så flot tilbage.

Offensivspilleren spillede bande med Memphis Depay og skruede flot bolden over i den fjerneste del af målet.

Uden at sprudle dominerede Barcelona frem mod pausen, og Depay bragte holdet på 2-1 på et straffespark, som målscorer Gaya begik efter 40 minutters spil.

Fati var tæt på at øge til 3-1 kort inde i anden halvleg, hvor udeholdets Carlos Soler også sendte et forsøg på stolpen, mens opgørets fjerde scoring lod vente på sig.

Først i en nervøs slutfase sparkede den indskiftede brasilianer Philippe Coutinho Barcelona på 3-1, da han uden at være presset for alvor fik lov at tæmme et indlæg i feltet.

33-årige Sergio Agüero fik debut i kampens slutfase, efter at den argentinske veteranangriber i sommer kom til Barcelona fra Manchester City på en fri transfer.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers