Stiller ultimatum: Spil eller tab

Når sundhedsmyndighederne tillader fodbold i Spanien, så vil klubberne blive taberdømt, hvis spillerne nægter

Martin Braihtwaite og de øvrige spillere i den bedste spanske række står foran test, før La Liga kan genoptages. Er de konstateret raske, og vælger deres klubber alligevel ikke at ville spille, kan de blive taberdømt. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Martin Braihtwaite og de øvrige spillere i den bedste spanske række står foran test, før La Liga kan genoptages. Er de konstateret raske, og vælger deres klubber alligevel ikke at ville spille, kan de blive taberdømt. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Hvis spanske hold nægter at spille kampe, når det igen er muligt på grund af coronapandemien, så vil de blive straffet hårdt.

Sådan lød beskeden lørdag fra La Liga-chef Javier Tebas i forbindelse med en videokonference.

- Nægter klubber at spille, når myndighederne har sagt, at det er okay, så vil de tabe deres kampe (som taberdømt, red.) – ligesom det tidligere er sket, siger Javier Tebas ifølge marca.com.

Beskeden kom, efter at Den Spanske Spillerforening (AFE) fredag udtrykte bekymring på spillernes vegne i forhold til træningsopstart og afvikling af kampene i Primera Division, som har ligget stillet siden 12. marts.

Artiklen fortsætter under billedet ...

La Liga-chef Javier Tebas er konstant i vælten i øjeblikket, hvor Spanien er hårdt ramt af coronapandemien, og hvor al fodbold er suspenderet. Foto: Paul Hanna/Reuters
La Liga-chef Javier Tebas er konstant i vælten i øjeblikket, hvor Spanien er hårdt ramt af coronapandemien, og hvor al fodbold er suspenderet. Foto: Paul Hanna/Reuters
 

AFE ønsker klarhed med testning af spillerne, og om klubberne har autorisation til at foretage disse. Ifølge AFE er spillerne bange for at skabe vrede i det spanske samfund.

- AFE understreger, at fodboldspillere har gjort det klart, at der er andre grupper i samfundet, som har større behov for at blive testet og få adgang til sundhedsudstyr, lød det fredag ifølge Reuters.

Her lod sportsministeriet i Spanien forstå, at man arbejder på, at fodbold- og basketballklubber i de to bedste rækker kan begynde træning enten 18. eller 25. maj.

Lederne i spansk fodbold blev senest enige om at sende cirka 75 millioner kroner af fodboldens tv-indtægter videre til mindre og mere udsatte sportsgrene i Spanien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Det blev besluttet mellem La Liga og Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) på et møde med CSD (Consejo Superior de Deportes), som hører under den spanske regering og er det øverste organ for sport i landet.

Efterfølgende slog CSD fast, at klubberne igen kan træne, når de sundhedsmæssige forhold tillader det, og at det vil ske ved at følge strenge sundhedsprotokoller.

Javier Tebas nævnte lørdag, at der arbejdes i fem faser i forhold til, hvordan coronapandemien har påvirket spansk fodbold, og hvordan den stadig gør det og også vil gøre det i fremtiden.

I øjeblikket handler det om, at få alle protokoller på plads i forhold til træningsstart og genoptagelse af kampene på et tidspunkt. Senere vil man kigge frem mod løsninger på næste sæson.

Tebas har tidligere nævnt, at der enten kan spilles igen i Primera Division fra 28.-29. maj, fra 6.-7. juni eller fra 28.-29. juni.

Hvis Kevin kan nå podiet ...

Brøndby-legende afslører: Nej til storklub

Opsigtsvækkende Real Madrid-plan

Lange udsigter til tilskuere på tribunen