Stjerne-blodbad venter i Madrid: Benitez var blot den første

Folk som Cristiano Ronaldo, Karim Benzema, Toni Kroos og Sergio Ramos kan være på vej væk fra Real Madrid senest til sommer

Se klip fra Zidanes første træning med klubben her (Video: AP)

Efter længere tids spekulation og gisninger blev det uundgåelige skridt taget i Real Madrid mandag aften.

Klubben skilte sig af med sommerens træneransættelselse Rafael Benitez, og klubbens tidligere storspiller Zinedine Zidane blev hevet op som ny mand i spidsen for den spanske storklub.

Real Madrids præsident Florentino Perez traf beslutningen om Benitez' fyring i går, men det bliver sandsynligvis ikke den eneste, der må forlade de hvidklædte.

En større udrensning i truppen kan være nært forestående, hvis den magtfulde præsident fører sine tanker ud i livet. Allerede ved årsskiftet lancerede den den spanske sportsavis AS historien om et større, forestående blodbad i Real Madrid. Hele ti navne var på affyringsrampen væk fra Madrid, hvoraf Benitez blot var det første navn på rampen.

Benitez forsvandt altså i går, og nu kan tiden være kommet til en udrensning i truppen. Ni spillere fra den nuværende trup skulle præsidenten også være interesseret i at skille sig af med, allersenest til sommer. Og det er altså ikke hr. hvem som helst, som Perez' har i tankerne.

Ronaldo på vej ud
Superstjernen over dem alle Cristiano Ronaldo kan være på vej væk, hvor han i en alder af snart 31 år ikke har mange gode år tilbage i sig, og samtidig også ligner en mand, der er kørt sur i tingene i kongeklubben.

Også store navne som Karim Benzema, Toni Kroos, Sergio Ramos og Isco er ifølge AS på exit-rampen, hvor navne som Robert Lewandowski, Eden Hazard og selvfølgelig David de Gea er blandt de spillere, som Perez ønsker ind i stedet.

Se hvilke spillere, AS mener, der kan være fortid i Real Madrid her

Sky Sports spanske fodboldekspert Guillem Balague mener, at den nuværende Real Madrid-trup er mæt, at spillerne mangler sulten og er begyndt at kede sig, fordi de har brug for nye udfordringer.

Selvom Benitez i følge Sky Sportseksperten var begyndt at få truppen til at fungere, var det for sent, og de ugidelige spillere 'vandt' kampen mod Benitez.

Men samme opfattelse om spillernes manglende ærgerrighed og sult skulle Perez også være nået frem til, og det kan sætte i gang i den helt store transfer-roulette, mens klubbens nye chef Zinedine Zidane også vil ønske at sætte sit præg på truppen med spillere, han sætter sin lid til.

Han har tidligere talt varmt for Eden Hazard, og den belgiske kreatør ligner et sandsynligt transfermål for Real Madrid inden længe. I sidste måned lød det således fra Zidane:

- Jeg er ikke i tvivl om, at han nok skal finde tilbage til sit topniveau. Efter Messi og Ronaldo er Hazard min favoritspiller. Det er spektakulært at se ham spille. Om jeg ser ham komme til Real Madrid? Jeg elsker hans spil, det er alt, jeg vil sige, lød roserne fra Zidane dengang.

Bale er chokeret
Ud over de allerede opremsede spillere, så spekulerer engelske The Telegraph også i, at Benitez' stop i Real er det, der får Gareth Bale til at planlægge sin fremtid andetsteds end i Madrid. Waliseren skulle angiveligt være chokeret over spanierens fyring i klubben, da Bale trivedes under Benitez.

Bales fremtid er også uvis (Foto: AP)
Bales fremtid er også uvis (Foto: AP)

Bale vil afvente og se, hvad hans rolle bliver under klubbens nye, franske boss, men den nye situation i Madrid kan hurtigt få Manchester United, som længe har været rygtet interesseret, Chelsea og Manchester City til at sende bud af sted på den dyre waliser.

Der er mange spørgsmålstegn i Real Madrid for tiden, og selvom et svar kom i går med Benitez' fyring, så tyder meget på, at en større rokade og udrensning er under opsejling.

TV: Se målene fra kampen, der endte med at koste jobbet

43 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere