Stjerne lagt for had: Her er hans forsvar

Real Madrid-stjernen Gareth Bale føler sig hængt ud i medierne, der efter hans mening ser mildere på andres hang til golf

Gareth Bales klare favorithobby er en runde på golfbanerne. Foto: Matthew Horwood/Getty Images
Gareth Bales klare favorithobby er en runde på golfbanerne. Foto: Matthew Horwood/Getty Images

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

Gareth Bale har flere gange fået hug for at være mere optaget af sin score på en golfbane, end han er på at score mål på alverdens fodboldstadions.

Mandag er han ude og forsvare sig selv ved at påpege, at han ikke er den eneste, der benytter sig af den slags sideaktivitet.

Det fortæller den walisiske superstjerne til The Erik Anders Lang Show ifølge blandt andre Goal.

- Mange har problemer med, at jeg spiller golf, siger han.

- Jeg ved ikke hvorfor. I medierne er det som om, der er den opfattelse, at jeg burde hvile mig, så jeg ikke bliver skadet, tilføjer Gareth Bale.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Også NBA-stjernen Stephen Curry er kendt for at lægge vejen forbi golfbanerne. Foto: Eric Risberg/Ritzau Scanpix
Også NBA-stjernen Stephen Curry er kendt for at lægge vejen forbi golfbanerne. Foto: Eric Risberg/Ritzau Scanpix

Golf over Madrid
I podcasten kommer Bale desuden ind på, at også Stephen Curry spiller golf mellem sine kampe i NBA, og at der generelt er en anden attitude til det i USA.

- I USA er der folk som Stephen Curry, som spiller golf samme dag som en kamp. Hvis jeg spiller bare to dage før en kamp, spørger folk 'hvad laver du?', siger han.

Den dobbelte NBA MVP Stephen Curry har både et særdeles godt ry inden for basketball og for golf.

Han har før udtalt, at han bruger golf til at koble af, samtidig med at han har doneret millioner af kroner til golfundervisning på Howard University, hvilket også bragte ham på forsiden af det prominente Golf Magazine.

Gareth Bale har derimod været inde i en masse uvejr for sin hang til golf de seneste par sæsoner i den spanske hovedstad.

Spillet tilfredsstiller ikke fansene og ofte er superstjernen henvist til bænken for Los Blancos.

Han gør det dog heller ikke nemmere for sig selv.

Siden sin ankomst til Real Madrid i 2014 har Bale endnu ikke lært at tale spansk, ligesom han sidste år provokerede klubben ved at optræde bag et banner med ordene 'Wales. Golf. Madrid. I den rækkefølge'.

I denne sæson er det blevet til 18 kampe for waliseren, som har sendt læderet i mål tre gange på den tid.

Se også: Modtog dødstrusler efter mareridtsfinale

Spansk fodbold - 9. feb. 2020 - kl. 07:35 Bale gør det igen: Orkede ikke mere

Premier League - 1. dec. 2012 - kl. 10:14 TV: Gareth Bale blærer sig på golfbanen

4 kommentarer
Vis kommentarer