Stjernen om Sisto: - Han havde dårlige vaner

Iago Aspas glæder sig over, at Pione Sisto er vendt tilbage på et godt niveau, og mener, at det skyldes øget fokus og ændrede levevaner

Pione Sisto i kamp for Celta mod Barcelona. Foto: JOAN VALLS/Ritzau Scanpix
Pione Sisto i kamp for Celta mod Barcelona. Foto: JOAN VALLS/Ritzau Scanpix

Pione Sisto har haft et par turbulente sæsoner i Celta Vigo, siden han i 2016 skiftede til den galiciske klub fra FC Midtjylland.

Især i sidste sæson og i starten af denne var den danske kantspiller ofte ude af truppen eller på bænken, efter at han havde døjet med skader og dårlig form. Og han havde også en alternativ måde at forsøge at komme ud af krisen på. Pione Sisto forsøgte sig således blandt andet med en diæt, der udelukkende bestod af frugt.

Det var en ting, som den nu tidligere cheftræner Fran Escriba ikke var tilfreds med, og træneren mente også, at danskeren var svær at styre taktisk.

Nu er Pione Sisto dog igen tilbage i varmen og er at finde i Celta Vigos startopstillinger, da han har spillet i klubbens seneste otte La Liga-kampe. Og grunden bag danskerens comeback er et bedre fokus, mener holdkammeraten Iago Aspas.

- Vi ved alle, at han er en dygtig fodboldspiller, men at han ikke havde gode levevaner. På det tidspunkt talte jeg med ham, og siden han begyndte at fokusere igen, er han vendt tilbage til et højt niveau. Han er en ung fodboldspiller, og han er væk hjemmefra, siger Iago Aspas til Marca.

Pione Sisto jubler med Yussuf Poulsen på landsholdet. Foto: Lars Poulsen
Pione Sisto jubler med Yussuf Poulsen på landsholdet. Foto: Lars Poulsen
 

Pione Sisto har været i den spanske klub siden 2016, og det er blevet til 16 mål på 126 kampe for den 24-årige dansker.

Søndag kan han spille sin 127. kamp i Celta Vigo-dragten, når klubben møder Athletic i La Liga.

Se også: Snupper spiller hos Superligaens tophold

Se også: Assistkonge i overraskende byttehandel

Se også: Nu kommer Åges assistent

Brøndby-fans blev overfaldet og røvet efter klubbens kamp mod FC København i Parken 12. august 2018. Foto: Anthon Unger. Sport og Spil Brøndby-fans tæsket og ydmyget: - De var på rov

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere