Stjerner får kniven: Ophørsudsalg i Barcelona til sommer

Lionel Messi og Andres Iniesta skal snart i kontraktforhandlinger med FC Barcelona

Foto: AP
Foto: AP

En større udskiftning i FC Barcelonas trup kan være under opsejling denne sommer. I følge Marca har catalanerne nemlig behov for at frigøre lønkroner, så de kan forlænge kontrakterne med klubikonerne Lionel Messi og Andres Iniesta.

FC Barcelona har i indeværende sæson underskrevet nye aftaler med både Luis Suarez og Neymar. Førstnævnte i en aftale til i underkanten af 120 millioner kroner pr. sæson, og sidstnævnte i en aftale der tredoblede hans løn.

Om 18 måneder ophører Lionel Messis kontrakt med klubben, og derfor skal den catalanske storklub snart til at kigge kontrakt med den driblestærke argentiner. Også Andres Iniesta lurer på en ny aftale med klubben, da han har gjort det klart, at han ser sig selv blive i klubben, indtil han hænger støvlerne på hylden. Midtbanespillerens kontrakt udløber samtidigt med Messis.

I følge den spanske avis er Barcelona derfor villig til at lytte på bud på fire af klubbens spillere. Således kan forsvarsspillerne Jeremy Mathieu og Aleix Vidal være i gang med deres sidste sæson i den catalanske hovedstad, men også Arda Turan og midtbanedynamoen Ivan Rakitic er i fare for at blive skibbet afsted denne sommer.

Lionel Messi og Andres Iniesta er henholdsvis 29 og 32 år.

TV: Se en samling af 30 gudekasser af  Luis Suárez:

Se også: Officielt: PSG betaler 210 mio. for portugisisk stortalent

Se også: Dortmund-stjerne lurer på lyncomeback til Bundesligaen

Se også: Næste mand til Kina: Kæmpekontrakt venter på Pepe

Det mægtige fodboldstadion Maracanã er gået fra storhed til fald. Det før så grønne græstæppe er nu ikke-eksisterende. Foto: Guito Moreto / Agência O Globo Sport og Spil Mægtige Maracanã i forfald: Forladt og forsømt

25 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere