Stor mystik om Barça-stjerne

Tidligere holdkammerat bekræfter historie om, at Sergio 'Kun' Agüero stopper karrieren efter sine hjerteproblemer. FC Barcelona afviser, at der er truffet en beslutning

Der er modstridende oplysninger om Sergio Agüeros fremtid. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Der er modstridende oplysninger om Sergio Agüeros fremtid. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Der er stor mystik om Sergio ’Kun’ Agüero.

For er den 33-årige FC Barcelona-spiller færdig med fodbold eller ej?

Agüero er ude med hjerteproblemer, og ifølge den spanske journalist Gerard Romero er der planlagt en pressekonference, hvor argentineren annoncerer sit stop. The Telegraph skriver også, at det er slut for Agüero.

Det passer dog ikke ifølge Barça.

Vicepræsident Rafael Yuste har afvist journalistens påstand, og efter lørdagens sejr over Espanyol afviste træner Xavi også, at der er truffet en afgørelse:

- Jeg talte med ham forleden dag, og jeg kender ikke til noget nyt. Det, der er kommet ud, er ikke sandt.

-  Vi må vente og se, men vi håber stadig på, at han kan komme tilbage og spille fodbold.

De to FC Barcelona-folk reagerede ikke kun på Romeros oplysninger.

De gik også i rette med den tidligere franske landsholdsspiller Samir Nasri.

Han spillede sammen med Agüero i fire sæsoner i Manchester City og er god ven med argentineren.

Samir Nasri (t.v.) var holdkammerat med Sergio 'Kun' Agüero i Manchester City. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix
Samir Nasri (t.v.) var holdkammerat med Sergio 'Kun' Agüero i Manchester City. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix

Over for Canal+ hævdede Nasri lørdag, at der er slut for Agüero. Og han havde det fra hestens egen mund…

- ‘Kun’ har lige sendt mig en besked, og desværre er det bekræftet. Af den grund er jeg meget trist. Han var en spiller, som hele verden kendte som et fænomen. En god dreng og en fantastisk person.

- Jeg er meget ked af det, fordi det er ikke hans valg. Han bliver tvunget til at stoppe. Jeg ved, hvilken kærlighed han har til denne sport, og at se ham stoppe på denne facon gør mig meget trist, sagde Nasri.

Den tidligere franske landsholdsspiller var lørdag aften gæst i Canal+'s Premier League-udsendelse, og det var i den forbindelse, at han bekræftede den historie, der tidligere på dagen var dukket op.

Sergio Agüero måtte udgå af kampen mod Alavés 30. oktober og blev efterfølgende meldt ude i tre måneder. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Sergio Agüero måtte udgå af kampen mod Alavés 30. oktober og blev efterfølgende meldt ude i tre måneder. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix

Sergio 'Kun' Agüero måtte udgå med hjerteproblemer, da FC Barcelona mødte Alavés i slutningen af oktober.

Argentineren blev kørt på hospitalet og i første omgang meldt ude i tre måneder.

Agüero kom til Camp Nou i sommer på en fri transfer fra Manchester City og nåede kun at optræde fem gange, inden han blev sat ud af spillet - måske for altid.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær