Storklub sendt ud i stor pokal-overraskelse

Atlético Madrid lukkede et sent mål ind, og via 3-3 hjemme mod Girona er storklubben ude af Copa del Rey.

Atletico Madrid-stjernerne er færdige i den spanske pokalturnering. Foto: Ritzau Scanpix
Atletico Madrid-stjernerne er færdige i den spanske pokalturnering. Foto: Ritzau Scanpix

Atlético Madrid er overraskende ude af den spanske pokalturnering i fodbold, Copa del Rey, efter ottendedelsfinalerne.

Efter at have spillet 1-1 i den første kamp på udebane var Atlético Madrid foran med 3-2, men lukkede et sent mål ind og måtte nøjes med 3-3 i hjemmekampen. Dermed er Girona videre på reglen om udebanemål.

Selv om Atlético Madrid havde sparet flere profiler, stillede Diego Simeone op med et slagkraftigt mandskab. Alt så da også ud til at være i den skønneste orden for hjemmeholdet, som bragte sig foran 1-0 i det 12. minut.

Efter en time var kampen vendt på hovedet, og Girona havde bragt sig foran 2-1.

Det fik Simeone til at sætte stjernen Antoine Griezmann på banen.

Den franske verdensmester kvitterede efter fem minutter på banen med et oplæg til 2-2-målet, og i det 84. minut lignede han pludselig en matchvinder.

Her tordnede han bolden i mål fra en spids vinkel, og Griezmann fejrede scoringen, som var avancementet allerede sikret.

Han og holdkammeraterne blev ramt af nemesis, for fire minutter senere udlignede Seydou Doumbia og sendte Girona, der ligger nummer ni i Primera Division, videre til turneringens kvartfinaler.

Også Simon Kjær og Sevilla er videre til kvartfinalerne. Holdet tabte godt nok 0-1 på hjemmebane til Athletic Bilbao onsdag aften, men Sevilla havde vundet udekampen med 3-1.

Den danske landsholdsanfører var ikke med i truppen i onsdagens nederlag.

Girona er overraskende klar til næste runde. Foto: Ritzau Scanpix
Girona er overraskende klar til næste runde. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Palle trækker i land efter sviner: - Skulle ikke opfattes negativt

Se også: Ronaldo og baneløber stjal showet i udskældt kamp i Saudi-Arabien

Se også: Dansk boksehåb ramt af sorg inden kamp: - Det ændrede mit liv

Glen Riddersholm forlod på kontroversiel vis sin nytiltrådte stilling som sportsdirektør i Vendsyssel til fordel for cheftrænerjobbet i Sønderjyske. Nu giver han sin version af sagen. Foto: Anders Brohus Sport og Spil 'Uærlig’ Glen blev revset efter chokskifte: Det gik ud over min familie

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere