Stortalent byttede trøjer med Messi - så gik folk amok

Espanyols fans er stiktossede over unge Adria Pedrosas aktion efter kampen mod FC Barcelona. Messi får også lige et par hilsner

Adria Pedrosa i nærkamp med Nelson Semedo i kampen. Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix
Adria Pedrosa i nærkamp med Nelson Semedo i kampen. Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix

De kan ikke fordrage FC Barcelona hos RCD Espanyol.

Rivaliseringen i Barcelona, som ikke er en rivalisering, fordi det kræver to nogenlunde jævnbyrdige mandskaber for at opnå dette, og det er bestemt ikke tilfældet her, går mange år tilbage. Og Espanyol kan vel bedst betegnes som en undermåler, der med for korte arme forsøger at få fat i den smørkage, den store kleppert stor med i strakt arm.

De måtte igen gå sultne hjem lørdag.

Og igen var det Lionel Messi, der illuderede bøddel med to scoringer. Hans 24. og 25. i 23 kampe mod lillebror.

Derfor kan de heller ikke lide Messi i Espanyol.

Nu kan de heller ikke lide Adria Pedrosa.

Han er endda selv Espanyol-spiller og blot 20 år gammel. Han debuterede for de blå- og hvidstribede så sent som i december og ligner i den grad en spiller med en lysende fremtid.

Men han begik den fejl efter lørdagens nederlag på Camp Nou at bytte trøjer med Messi. Noget argentineren i øvrigt meget gerne ville.

Lionel Messi scorede igen et par mål - han er nu på ti mål i de seneste seks ligakampe - i FC Barcelonas 2-0-sejr over Espanyol. Foot: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Lionel Messi scorede igen et par mål - han er nu på ti mål i de seneste seks ligakampe - i FC Barcelonas 2-0-sejr over Espanyol. Foot: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Udbytningen kom til at foregå på tv, da et kamerahold af åbenlyse årsager altid følger Messi. Enten fordi han har været kampens bedste spiller, eller også fordi han ikke har.

Dermed fik alverdens fodboldfans – inklusive Espanyols – set, at mesteren og stortalentet, der i de fornedrede Espanyol-fans’ optik burde være dødsfjender, byttede lige over.

Spørgsmålet er, om Adria Pedrosa skal vise sig i klubben igen. For ukvemsordene er siden lørdag føget om ørerne på ham, så selvtilliden hen omkring søndag middag må være forsvundet.

En bunke lort, Judas og andre mindre flatterende udtryk har præget de sociale medier de seneste par dage, hvor flere i samme hidsige åndedrag har udnyttet muligheden for lige at svine Messi til også.

Pedrosa er selvfølgelig også blevet opfordret til at skride for stedse.

Det er svært ikke at fatte lidt sympati for Espanyols fans.

For selvfølgelig er det irriterende, at storebror igen-igen har vundet. Selvfølgelig er det irriterende, at Messi ikke spiller i Espanyol.

Og selvfølgelig er det irriterende, at han nu ser ud til at blive venner med et ungt talent i netop Espanyol.

Måske Pedrosa i nær fremtid endda skifter til FC Barcelona? Han er jo født og opvokset i byen?

I så fald er det nok en god idé med hemmelig adresse.

Messi har nu scoret fire gange mod Espanyol alene i denne sæson.

Det er kun Sevilla (36), Atlético Madrid (28) og Real Madrid (26) Messi har scoret flere mål mod samlet set.

Se også: Vred Messi: Det går ud over min søn

Se også: Messi overrasker: Savner Ronaldo

Se også: Dansk anfører lod munden løbe - nu nægter han

Se også: Zidane satte sønnike på - tæt på katastrofe

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere