Svensk legende bekræfter: Færdig i Barcelona

Henrik Larsson er ligesom Ronald Koeman færdig i FC Barcelona, bekræfter svenskeren over for Aftonbladet

Henrik Larsson (til højre) er færdig som assistenttræner i FC Barcelona. Her ses han sammen med Ronald Koeman (til venstre) og Alfred Schreuder (i midten). Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Henrik Larsson (til højre) er færdig som assistenttræner i FC Barcelona. Her ses han sammen med Ronald Koeman (til venstre) og Alfred Schreuder (i midten). Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix

Ronald Koeman blev torsdag fyret som cheftræner for FC Barcelona, og også klubbens svenske assistent er færdig i klubben.

I en sms til Aftonbladet bekræfter Henrik Larsson, at han er fortid hos catalonierne.

- Jeg er færdig her, og jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt. Men sådan er det i den her branche. Jeg har ikke meget mere at sige, skriver han til det svenske medie.

Hollandske Koeman blev fyret efter nederlaget på 0-1 til Rayo Vallecano i La Liga.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Sagen kort: Ronald Koeman er blevet fyret efter nederlag til Rayo Vallecano og erstattes af Xavi.

Sagen kort: Ronald Koeman fyret efter nederlag til Rayo Vallecano.

Det stod også hurtigt klart, at assistenten Alfred Schreuder var færdig i klubben, men der var tvivl om Larssons fremtid.

50-årige Larsson spillede fra 2004 til 2006 i FC Barcelona.

Svenskeren var også forbi klubber som Celtic og Manchester United, før han afsluttede sin aktive karriere i Helsingborg i 2009.

Det blev også til 104 kampe og 37 mål for det svenske A-landshold.

Efter karrierestoppet blev han cheftræner for klubberne Landskrona, Falkenberg og Helsingborg, før Koeman sidste år hev den tidligere målsluger til Barcelona.

Barcelona har fået en skidt start på sæsonen med 16 point i 11 kampe, og det rækker til en placering som nummer ni i den bedste spanske række.

Sergi Barjuan har foreløbig overtaget træneransvaret i den spanske storklub.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær