Svimlende summer: Her er Coutinhos frikøbsklausul

Der skal gribes dybt i lommerne, hvis brasilianeren skal købes fri af FC Barcelona - men der er langt op til de dyreste stjerner

Philippe Coutinho er steget noget i værdi, siden skiftet fra Inter til Liverpool. Skal han købes i Barcelona, vil det koste i omegnen af tre milliarder kroner...Foto: All Over Press
Philippe Coutinho er steget noget i værdi, siden skiftet fra Inter til Liverpool. Skal han købes i Barcelona, vil det koste i omegnen af tre milliarder kroner...Foto: All Over Press

Det siger vel næsten sig selv.

Når FC Barcelona sprænger banken og betaler mere end en milliard kroner for Philippe Coutinho, så skal det død og pine være mere end almindeligt dyrt at få ham væk igen.

Derfor har FC Barcelona udstyret deres kommende stjerne med en frikøbsklausul på svimlende 400 millioner euro - svarende til 2,9 milliarder kroner.

Det skriver den spanske storklub på sin hjemmeside lørdag aften.

- FC Barcelona og Liverpool FC er nået til enighed om en transfer for Philippe Coutinho. Spilleren underskriver en kontrakt for resten af indeværende sæsoner og fem mere og vil have en frikøbsklausul på 400 millioner euro - svarende til 2,9 milliarder kroner.

Antoine Griezmann træder ind blandt alle tiders dyreste fodboldspillere med skiftet til FC Barcelona

Selvom han koster tæt på 900 millioner kroner, må franske Antoine Griezmann leve med kun at være FC Barcelonas tredjedyreste spiller nogensinde.

1. Neymar, 1,685 milliarder kroner, fra Barcelona til Paris Saint-Germain i 2017.

2. Kylian Mbappé, 1,35 milliarder kroner, fra AS Monaco til Paris Saint-Germain i 2018 (var på leje det første år i PSG).

3. Philippe Coutinho, 1,2 milliarder kroner, fra Liverpool til Barcelona i 2018.

4. João Félix, 940 millioner kroner, fra SL Benfica til Atletico Madrid i 2019.

5. Ousmane Dembélé, 933 millioner kroner, fra Dortmund til Barcelona i 2017.

6. Antoine Griezmann, 896 millioner kroner, fra Atlético til Barcelona i 2019.

7. Cristiano Ronaldo, 874 millioner kroner, fra Real Madrid til Juventus i 2018

8. Paul Pogba, 784 millioner kroner, fra Juventus til Manchester United i 2016.

9. Gareth Bale, 754 millioner kroner, fra Tottenham til Real Madrid i 2013.

10. Eden Hazard, 747 millioner kroner, fra Chelsea til Real Madrid i 2019.

11. Cristiano Ronaldo, 702 millioner kroner, fra Manchester United til Real Madrid i 2009.

Priserne er baseret på købsprisen i euro på handelstidspunktet og tager ikke højde for inflation.

Kilde: AFP + transfermarkt.com.

Dermed fortsætter Barcelona trenden, som man sammen med Real Madrid har fået på benene de seneste sæsoner: At de største stjerners salgsskilt skal holde selv de mest stædige rivaler fra døren.

Og med Neymar som undtagelsen har det foreløbig holdt stik.

Coutinho kan dog ikke just prale med at have den største frikøbsklausul i verden. Så langt fra faktisk.

Cristiano Ronaldo og Karim Benzema koster begge en milliard euro, mens Lionel Messi på tredjepladsen ligger på 700 millioner euro - sammen med yderligere to Real-profiler, Isco og Marco Asensio.

Gareth Bale, Luka Modric, Toni Kroos og Dani Ceballos koster 'kun' 500 millioner euro. Og så kommer Coutinho på de 400 millioner euro - i øvrigt sammen med hans nye holdkammerat i Barcelona, Ousmane Dembélé, der dermed ikke længere er verdens næstdyreste spiller.

Se også: Liverpool accepterer milliard-bud på Coutinho

Se også: Verdens bedst betalte var for fed til at spille: Nu rejser han hjem

Det er ikke så sært, Neymar ikke kan holde fingrene fra Bruna Marquezine. Foto: All Over Press Intl. fodbold - 5. jan. 2018 - kl. 12:55 Kort efter brud: Neymar kan ikke holde fingrene fra super-skønhed

9 kommentarer
Vis kommentarer