Svinede Messi: Derfor er Laudrup-kandidat chanceløs

Storm i Barcelona om præsidentkandidat Jordi Majo, der lover Laudrup som sportsdirektør og muligvis Sergio Ramos

Der er ikke store chancer for, at Michael Laudrup bliver sportsdirektør i FC Barcelona. (Foto: Lars Poulsen)
Der er ikke store chancer for, at Michael Laudrup bliver sportsdirektør i FC Barcelona. (Foto: Lars Poulsen)

Michael Laudrup går en spændende måned i møde.

Han er det første store navn, der er blevet hevet ind i den hidsige valgkamp om at blive næste præsident i FC Barcelona, som afgøres 18. juli.

Laudrup var manden, som præsidentkandidat Jordi Majo lovede som ny sportsdirektør, hvis han bliver valgt af klubbens medlemmer, der skal stemme om den næste i embedet.

Se også: Laudrup glæder sig til muligt Barcelona-job

Men Michael Laudrup behøver ikke at ryge i jakkesættet og kontakte mulige spillere lige foreløbig. For det er stort set umuligt, at Laudrups mand Jordi Majo bliver valgt som næste præsident hos Treble-vinderne.

Den succesfulde forretningsmand huskes især blandt klubbens fans for at sende en offentlig sviner i retning af Lionel Messi. Superstjernen, som har gudestatus i Barcelona, og som spanske medier vurderer nærmest kan afgøre valget.

Tager Messi parti hos en af spidskandidaterne Joan Laporta eller den nuværende præsident Josep Bartomeu, så bliver det den pågældende kandidat, som sætter sig i embedet.

Se også: Luna Christofi: Laudrups mand får det svært

Mest sandsynligt er det nok, at Messi holder helt lav profil indtil valget er overstået.

Men Jordi Majo har dummet sig ved tidligere at have rettet heftig kritik mod Messi. I december 2013 ville Lionel Messi have en kontraktforlængelse på plads, der skulle gøre ham til den bedst betalte i verden.

Daværende økonomidirektør og i dag vicepræsident Javier Faus kritiserede Messi for de høje krav, og han blev så bakket op af Jordi Majo.

- Hvad Faus har sagt, er hvad mange Barcelona-supportere tænker. Messi forstår fodbold, men han forstår ikke forretning eller økonomi eller hvordan man driver FC Barcelona, sagde Majo og sluttede med et svirp med halen.

- Barca er større end Messi, og nogle gange er det bedst at tie stille.

Se også: Præsidentkandidat vil have Laudrup til Barcelona

De citater er Jordi Majo ikke overraskende blevet konfronteret med, efter han offentliggjorde sin præsidentkampagne i fredags.

Han forsøger at glide af på hans tidligere synspunkter ved at sige, at Messi er et fænomen.

Jordi Majo har også formået at skabe interesse omkring sin kandidatur ved at hævde, at han har fået lovning på Real Madrid-stjernen Sergio Ramos, hvis han vinder.

Han siger dog, at han ser det som et forsøg fra Ramos-lejren på at presse Real Madrid i igangværende kontraktforhandlinger, og lover derfor ikke, at Ramos kommer, hvis han får embedet.

Det er ellers velkendt, at præsidentkandidater i Barcelona og Real Madrid lover store navne, hvis supporterne stemmer på dem.

Real Madrid-præsident Florentino Perez blev valgt allerførste gang i 2000, fordi han lovede at hente ærkerivalerne Barcelonas Luis Figo, og da han blev præsident opfyldte han løftet i en megatransfer.

Intl. fodbold - 21. jun. 2015 - kl. 08:24 Higuain stråler i Messis jubilæumskamp

Fodboldredaktør på Spaniens største avis El País, Diego Torres, siger til Ekstra Bladet, at Laudrup lidt er havnet i den forkerte båd.

- Klubbens nuværende præsident Josep Bartomeu kommer altså med en Treble-triumf i ryggen, og har de seneste måneder vundet popularitet blandt fansene. Joan Laporta er en stærk modkandidat, som man gerne ser tilbage. Jeg har virkelig svært ved at få øje på, hvor Jordi Majos chancer ligger, vurderer Diego Torres.

Tidligere på måneden lå det ellers i kortene, at Michael Laudrup ville forlænge med Qatar-klubben Lekhwiya i yderligere et år, men så kom kovendingen fra Laudrup i ugens løb. Sandsynligvis har løftet om at blive sportsdirektør i FC Barcelona spillet en vis rolle i, at Laudrup droppede Qatar.

Det mest sandsynlige scenarie er dog, at Laudrup også i slutningen af juli står uden job.

Spidskandidaterne

 

Josep Maria Bartomeu

Overtog præsidentposten da Sandro Rosell måtte gå af efter Neymar-skandalen, hvor det viste sig, at Barcelona havde brugt langt flere penge, end de havde officielt opgivet.

Det lover han:

Kontinuitet. Holder på Luis Enrique som træner, vil få styr på forretningen og hente de rette spillere til klubben.

Det taler imod:

I december var præsidenten i modvind i flere forskellige dårlige sager, hvor Luis Enrique ikke slog til, og Andoni Zubizaretta blev fyret som sportsdirektør. Derudover fik klubben transferkarantæne for at fiske alt for unge spillere. Noget som han ikke direkte var skyld i dog.

Joan Laporta trak sig selv i 2009, men nu vil han tilbage som Barcelona-præsident (Foto: AP)
Joan Laporta trak sig selv i 2009, men nu vil han tilbage som Barcelona-præsident (Foto: AP)
 

Joan Laporta

Var præsident i klubben i perioden 2003-2009. Var en populær skikkelse, der blandt andet vandt mange titler med Frank Rijkaard og Pep Guardiola på trænerposten, men han gik selv, da både fans og bestyrelse vendte sig imod ham ovenpå både sportslig og økonomisk krise.

Det lover han:

Det er næsten sikkert, at Laporta vil bringe ikonet Carles Puyol med som sportsdirektør i klubben, hvis han vinder. Derudover kommer han helt sikkert med et topnavn, han vil signe, hvis han bliver valg.

Det taler imod:

Hvis Barcelona-medlemmerne vil have fornyelse, så er han nok ikke rette mand til at føre klubben videre. Det bliver lidt gammel vin i nye flasker.

 

Intl. fodbold - 17. jun. 2015 - kl. 16:23 Kovending! Michael Laudrup stopper i Qatar

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere