Sviner Barcelona til: - En klub af klovne

Den tidligere franske verdensmester Christophe Dugarry er hård i sin kritik af Barcelona, som han kalder en klub uden klasse

Lionel Messi og FC Barcelona har haft en problematisk uge. Foto: Ander Gillenea / AFP /Ritzau Scanpix
Lionel Messi og FC Barcelona har haft en problematisk uge. Foto: Ander Gillenea / AFP /Ritzau Scanpix

Det har været en frygtelig uge i Barcelona.

Uden for banen er sportsdirektør Eric Abidal og stjernen Lionel Messi på kollisionskurs efter et kontroversielt interview, og på banen røg de ud af pokalturneringen efter nederlag til Athletic Bilbao.

Den slags får alarmklokkerne til at ringe på Camp Nou, og ifølge en af klubbens tidligere spillere stikker problemer i Barça dybere end som så.

Den tidligere franske verdensmester Christophe Dugarry er hård i sin kritik af FC Barcelona, som han kalder en klovneklub.

- De køber Coutinho, Dembélé… De køber spillere og sælger dem så igen. Man får et indtryk af, at der ikke er noget projekt i denne klub. I hvert eneste transfervindue er der et problem.

- De har rekrutteret meget dårligt siden Xavis og Iniestas afgang. De har brugt mange penge, men det er en klub af klovne, siger Dugarry til franske RMC Sport.

Dugarry var i 1998 med til at blive verdensmester med Frankrig. Foto: Reuters Photographer / Reuter / Ritzau Scanpix
Dugarry var i 1998 med til at blive verdensmester med Frankrig. Foto: Reuters Photographer / Reuter / Ritzau Scanpix

Dugarry havde en kort periode som spiller i den spanske storklub i sæsonen 1997/98 og har efter sin karriere været kendt som en debattør, der ikke pakker sine meninger ind.

Han er skuffet over FC Barcelona og mener, at klubben har et dårligt image på grund af mange mærkelige valg.

- Det er alt for mange personer, som ikke har elegancen og klassen, som der burde være i en klub på det niveau.

- Det er virkelig en klub uden klasse, siger Dugarry.

FC Barcelona fyrede midt i januar træner Erneste Valverde, og hans afløser, Quique Setien, har haft en problematisk start som Barça-træner.  

Selvom behovet er stort, lykkedes ikke at hente en angriber i transfervinduet, og de røg torsdag ud af pokalen, da Athletic Bilbao med en scoring i tillægstiden vandt 1-0.

I ligaen er FC Barcelona tre point efter Real Madrid. De møder søndag Betis på udebane.

Lionel Messi går hårdt til sportsdirektør Eric Abidal. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix Spansk fodbold Kaos i Barcelona: Smutter Messi?

Her ser Simon Makienok rødt. Foto: THOMAS EISENHUTH/Getty Images/Ritzau Scanpix Tysk fodbold Makienoks mareridt - udvist efter syv minutter

Woodward var offer for groft hærværk og trusler fra en frustreret fraktion af sin klub fans. Nu sagsøger klubben et kæmpe tabloidt medie, som de mener var i ledtog med bøllerne. Foto: Ritzau Scanpix Premier League Voldsom anklage: Avis deltog i angreb på United-boss

67 kommentarer
Vis kommentarer