Tårerne triller for åben skærm

Dani Parejo var rørt til tårer, da han på et virtuelt pressemøde sagde farvel til Valencias fans

Foto: REUTERS/Susana Vera/Ritzau Scanpix
Foto: REUTERS/Susana Vera/Ritzau Scanpix

Dani Parejo havde på egen hånd arrangeret et virtuelt pressemøde for at sige farvel til Valencias fans, efter det onsdag kom frem, at han forlader klubben.

Det blev et hudløst ærligt farvel, og der gik ikke lang tid, efter at seancen var startet, før Parejo begyndte at tørre tårer væk fra øjnene.

- Inden I begynder at stille spørgsmål, så vil jeg bare lige sige, at jeg har to hjem i Valencia. Det ene er mit eget, og det andet er Mestalla (Valencias stadion, red.). Jeg ville hellere have sagt farvel til mit eget hus, men sådan kunne det ikke blive, siger han på pressemødet.

Efter ni år i Valencia skifter anføreren til rivalerne Villarreal, der også spiller i den bedste spanske række.

Han fortæller på pressemødet, at han ellers havde planer om at blive i Valencia, indtil han ikke skulle spille fodbold mere.

Artiklen fortsætter under tweetet:

Det var en tydeligt rørt Parejo, der besvarede spørgsmål pressemødet, hvor Valencias fans kunne blive klogere på årsagen til hans skifte.

- Jeg er trist og ked af det. Jeg har været her i ni år, og jeg har oplevet meget smukke øjeblikke. Jeg ville gerne have gået på pension her, siger Parejo.

Valencia ønskede ikke at afholde en officiel pressekonference for deres anfører gennem flere sæsoner. Den spanske midtbanespiller ved ikke, hvorfor klubben ikke har arrangeret et offentligt farvel.

- Jeg ved ikke om det er på grund af coronavirus. De har ikke givet mig nogen forklaring på det.

Artiklen fortsætter under tweetet:

Økonomisk krise
Valencia er i dyb økonomisk krise efter efter Covid-19 satte en stopper for fodbold i Europa.

Klubben har set sig nødsaget til at sætte næsten alle spillere på transferlisten med undtagelse af Jose Gaya. Dermed betyder det også, at danske Daniel Wass kan være på vej til at finde en anden klub, inden næste sæson bliver skudt i gang.

Dani Parejos skifte komme samme dag, som hans tidligere midtbane-makker i Valencia, Francis Coquelin, også skifter til Villareal.

Om det skyldes økonomiske årsager ved Dani Parejo ikke meget om, men han håber, at klubben og fansene vil huske ham for hans gode tid i Valencia.

- Jeg håber folk vil huske mig for det gode. Jeg ved ikke, om jeg får et billede op at hænge på Mestalla. For mig er Valencia den bedste klub. Jeg har aldrig været i en klub som denne.

Se også: - Eriksen er den rigtige mand

Se også: Landsholdet i kviklån-klemme

Se også: Vilde billeder: Ryttere ramt af hagl

1 af 2 Dani Parejo skifter Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix
2 af 2 Foto: REUTERS/Susana Vera/Ritzau Scanpix
6 kommentarer
Vis kommentarer