Taler over sig: Afslører stjernens nye klub

Atlético Madrids direktør har bekræftet, at Antoine Griezmann skifter til Barcelona

Antoine Griezmann skal til Barcelona. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
Antoine Griezmann skal til Barcelona. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix

Sidste sommer afviste Antoine Griemznn at skifte til Barcelona og gjorde i stedet et stort nummer ud af, at han blev hængende i Atlético Madrid.

Denne sommer er det så en kendsgerning, at 28-årige Griezmann forlader hovedstadsklubben, men endnu er det ikke offentliggjort, hvor han skal hen.

Nu fortæller Atlético Madrids direktør Gil Marin imidlertid, hvor den franske angriber skal hen.

- Jeg er meget tydelig omkring, hvor han kommer til at spille. Det har stået klart siden marts, at det er i Barcelona, lyder det fra Gil Marín til den spanske avis, Sport.

Griezmann har lige været samlet med det franske landshold. Fotos: ALBERT GEA/JACQUES DEMARTHON/Ritzau Scanpix

Forud for weekendens landskamp mod Tyrkiet var Griezmann også ude og fortælle om sin fremtid. Uden dog at sætte navn på sin næste klub.

- Jeg ved, hvor jeg spiller næste sæson. Jeg ved også, hvor jeg spiller om syv år … i Miami, sagde Griezmann til fransk tv.

Midt i maj bekræftede Barcelona-træner Erneste Valverde, at man gerne vil have Griezmann, men han slog fast, at et skifte ikke kom til at ske inden Copa del Rey-finalen 26. maj.

- Det er korrekt, at der er kontakt omkring denne aftale, og den er undervejs, sagde Valverde dengang.
 

Og få dage forinden var Manchester City-manager Pep Guardiola også ude og kommentere på franskmanden.

- Folk i Barcelona behøver ikke bekymre sig. Vi køber ikke Griezmann, for vi har ikke råd til det, sagde Guardiola.

Antoine Griezmann har en frikøbsklausul på 920 millioner kroner, så det bliver ikke helt billigt at hente ny legekammerat til Barcelona.

På det seneste har flere medier skrevet om, at Griezmann ville forlade La Liga til fordel for Paris SG eller Manchester United, men ifølge Atlético-direktøren så bliver det altså et skifte til Barcelona.

Sådan så det ud midt i maj, da Griezmann meldte sit farvel til Atlético:

Allerede midt i maj afslørede Griezmann, at han ville væk.

- Jeg vil gerne fortælle fansene, som altid har givet mig meget kærlighed, at jeg har besluttet at forlade klubben og se andre ting og få andre udfordringer.

- Sandheden er, at det har været svært at gå denne vej (træffe beslutningen, red.). Men jeg føler, at det er det, som jeg behøver, og jeg vil gerne takke alle for jeres kærlighed i de her fem år, sagde Griezmann i videoen.

Tidligere på aftenen præsenterede Real Madrid ny spiller - klubbens fjerde nyindkøb denne sommer, som du kan læse lige her.

Liverpool i ekstase efter Wijnaldum scorede til 3-0. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Sådan har Klopp forvandlet Liverpool

Sport og Spil Messis magiske milepæl: Så vild er han

Se også: Historisk farvel: Barcelona med stor ændring

 

33 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere