Tidligere Barcelona-profil afslører: Fik depression efter jubelsæson

Tomheden ramte midtbanespilleren i 2009, hvor FC Barcelona vandt Champions League og to titler i Spanien.

Andres Iniesta led af psykiske problemer trods stor succes på banen. Foto: AP
Andres Iniesta led af psykiske problemer trods stor succes på banen. Foto: AP

Den spanske fodboldstjerne Andrés Iniesta kæmpede med depression midt i sin storhedstid i FC Barcelona.

Det fortæller den 34-årige midtbanespiller i et interview med tv-stationen La Sexta.

Depressionen begyndte, efter at Barcelona med Iniesta på holdet i 2009 i samme sæson havde vundet den spanske liga, pokalturnering og Champions League.

- Jeg begyndte at få det skidt, det var underligt, og det er svært at forklare, siger Iniesta.

Trods succesen på fodboldbanen følte han en tomhed.

- Jeg ønskede altid, at det blev aften, så jeg kunne tage en pille og slappe af, fortæller han.

De depressive tanker blev flere, da anføreren for Barcelonas lokalrival Espanyol Daniel Jarque døde efter et hjerteanfald i august 2009. Espanyol-spilleren blev blot 26 år.

Dødsfaldet fik Iniesta til at søge lægehjælp i Barcelonas stab for at få styr på sine problemer.

- Jeg sagde til lægen, at jeg havde brug for hjælp, for jeg kunne ikke komme ud af situationen, fortæller han.

Andrés Iniesta stoppede i foråret i Barcelona efter næsten to årtier i klubben. Han skiftede bagefter til japanske Vissel Kobe.

Sommerens VM-slutrunde i Rusland satte samtidig et punktum for Iniestas landsholdskarriere for Spanien.

14 år på vand og brød. Foto: AP Champions League - 27. nov. 2018 - kl. 14:53 Chokerede med bombeangreb før fodboldbrag: Nu får han kæmpe straf

Se også: Stjernens mareridt: Fra verdens bedste til ligaens dårligste

Skilsmissen mellem Morten Wieghorst og AaB var uundgåelig. Foto: René Schütze Sport og Spil To nøgle-løfter ødelagde alt: Derfor var Wieghorst-fyring uundgåelig

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen