Topmålet af stupiditet! Her brokker han sig til to gule på få sekunder

Gabriel Paulista er næppe den mest populære mand i Valencias omklædningsrum efter sin opførsel lørdag

Paulista i fuld færd med at brokke sig til rødt kort. Screenshot TV3 Sport
Paulista i fuld færd med at brokke sig til rødt kort. Screenshot TV3 Sport

Valencia mistede lørdag et vigtigt skidt i den spanske topkamp, da Marcelinos mandskab tabte 2-1 ude mod bundholdet Las Palmas i en dramatisk forestilling.

Grundstenen til det overraskende nederlag blev lagt lige godt fem minutter inde i anden halvleg, da dommer Jose Munuera fløjtede for straffespark til værterne, efter bolden ramte armen på Valencias Gabriel Paulista.

Forsvarsspilleren mente bestemt ikke, han kunne gøre noget ved, at bolden ramte hans arm, hvilket han fortalte Munuera med store bogstaver. Det kostede et gult kort oven i handlen.

Her skulle Paulista have stoppet sig selv, men i stedet for at gå væk og forsøge at hjælpe sit hold tilbage i kampen fortsatte han med at råbe og skrige af dommeren, der ikke så andre udveje end at trække det andet gule kort op af lommen for brok inden for få sekunder.

Se Paulista miste besindelsen øverst i artiklen.

Jonathan Calleri omsatte efterfølgende straffesparket, og så var det op ad bakke for de ti gæster.

I slutminutterne blev situationen endnu værre for Valencia, da Ruben Vezo også modtog marchordre efter sit andet gule kort i kampen.

De ni resterende Valencia-folk formåede ikke at skabe et comeback i tillægstiden, og så måtte favoritterne rejse hjem fra Gran Canaria med nul point i bagagen og to spillere i karantæne.

Valencia er fortsat placeret på tredjepladsen i La Liga foran Villarreal og Real Madrid, mens Las Palmas brugte de tre point til at kravle væk fra sidstepladsen - der er dog stadig fire point op til stregen.

Se målene fra det dramatiske opgør her:

Læs flere nyheder fra La Liga herunder:

Se også: Atlético Madrid må nøjes med uafgjort mod oprykkerhold

Se også: Se Messi brænde fra pletten: Barca i chok-nederlag

Se også: Bange for Barcelona-konsekvens: 'Jeg græd og græd'

Se også: Pione Sisto på rundens hold i Spanien

25 kommentarer
Vis kommentarer