Topspiller arresteret for dødstrusler og hvidvask

Levante-back'en Tono Garcia er blevet pågrebet og sigtet for at være en del af en kriminel bande med grimme forbrydelser på samvittigheden

Tono Garcia, der her jagter Gareth Bale, er nu selv blevet fanget af spansk politi med alvorlige sigtelser til følge. Foto: Ritzau Scanpix
Tono Garcia, der her jagter Gareth Bale, er nu selv blevet fanget af spansk politi med alvorlige sigtelser til følge. Foto: Ritzau Scanpix

Tono Garcia har været trænerens førstevalg i La Liga i denne sæson, men det kan godt være, at Levantes træner Paco Lopez skal kigge sig om efter en anden back til venstresiden det næste stykke tid.

Garcia er nemlig blevet arresteret uden mulighed for kaution, og sigtelserne er da også i den absolut grove ende.

Sammen med seks andre, der tilsyneladende udgør en kriminel gruppe, og politiet i Teruel mener at have beviser for syv forskellige forbrydelser, blandt andet ’afpresning, dødstrusler, forfalskning af dokumenter og hvidvaskning af penge’.

Klubben bekræfter selv på sin hjemmeside, at Garcia er blevet anholdt.

Fem anholdte skulle allerede have været forbi en dommer, mens de to sidste venter på det knap så misundelsesværdige foretræde, skriver flere medier.

På grund af den i gang værende efterforskning er der ingen detaljer om, hvordan de anholdte forholder sig til sigtelserne.

Klubben skriver på sin hjemmeside:

’Fordi den juridiske proces er hemmelig, vil Levante UD støtte spilleren og hans familie, da vi ikke kender de nærmere omstændigheder, der førte til, at efterforskerne tog disse midler i brug.

Af respekt for spillerens svære situation og på grund af de uafklarede skyldsspørgsmål, vil vi ikke publicere yderligere om sagen, før der foreligger flere facts om hans tilbageholdelse’.

29-årige Tono Garcia har spillet 17 af Levantes 22 kampe i La Liga denne sæson.

Nicki Bille er tiltalt i to sager.  Den ene handler om trusler og narko-besiddelse. Den anden om at slå en dørmand. Foto: Lars Poulsen Dansk fodbold - 8. feb. 2019 - kl. 19:09 Nicki Bille tiltalt for vold og narko-besiddelse

Premier League - 9. feb. 2019 - kl. 10:32 Følelsesladet manager: Sala frygtede det næste skridt

Festglade Ronaldinho fik indskrevet i sin kontrakt med Flamengo, at han havde lov til at gå ud to aftener om ugen. Foto: Vanderlei Almeida/Ritzau Scanpix Sport og Spil Fodboldens skøreste aftaler: Madlavningskursus, LEGO-huse og vægtbøder

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere