Torres forsvarer udskældt Barcelona-stjerne

Fernando Torres har store roser til FC Barcelona-profilen Luis Suarez, der ifølge spanieren allerede er afgørende for holdet

Fernando Torres lader ikke til at give meget for den kritik, der rammer Barcelonas Luis Suárez. (Foto: AP/Daniel Ochoa de Olza)
Fernando Torres lader ikke til at give meget for den kritik, der rammer Barcelonas Luis Suárez. (Foto: AP/Daniel Ochoa de Olza)

Der ventede Luis Suarez en lang pause, da angriberen underskrev en aftale med FC Barcelona. Efter sin karantæne har Suarez dog for alvor markeret sig for klubben, hvor han flere gange har gjort ondt på sine modstandere.

Se også: Ydmygelse: Saksesparksperle sænker Real i Madrid-derby

Målene er dog færre end i Liverpool, men de skal nok komme. Det vurderer Atletico Madrid-angriber Fernando Torres, der har store roser til overs for Suarez, der ifølge spanieren allerede er en afgørende brik for storklubben:

- Luis Suárez er afgørende for FC Barcelona. Han kan lave det beskidte arbejde på banen, mens han også kan lave de mere fine detaljer. Han er en rigtig dygtig fodboldspiller. Man er nødt til at huske, at Suarez kommer fra et hold, hvor det var ham, der lavede målene. I FC Barcelona scorer Lionel Messi dog efter behag, og det skal han vænne sig til, siger Fernando Torres til AS og fortsætter:

Se også: Torres skuffet over AC Milan

- Der er nødt til at komme flere mål fra ham, men det kommer der også. Jeg husker tydeligt den kamp, vi spillede mod Barcelona forleden. Den skade der kom fra dem kom fra Luis Suarez, udtaler Torres, der også selv har fortid i Liverpool FC.

Luis Suarez og FC Barcelona er at finde foran Atletico Madrid i Liga BBVA, hvor mandskabet fra hovedstaden dog kan ånde konkurrenterne i nakken med en sejr over Real Madrid lørdag.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere