Annonce:
Annonce:

Træner igen med i Barcelona

Sergio Agüero og Ousmane Dembélé har endnu ikke spillet i denne sæson, men er nu et skridt nærmere comeback

Sergio Agüero skulle have en vigtig rolle i Barcelona, men har ikke spillet for klubben endnu. (Arkivfoto) Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Sergio Agüero skulle have en vigtig rolle i Barcelona, men har ikke spillet for klubben endnu. (Arkivfoto) Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

FC Barcelona har i mange år haft skræmmende styrker i angrebet, men i øjeblikket står det sløjt til.

Derfor var det opløftende for klubbens fans at klikke sig ind på klubbens hjemmeside mandag.

Her kunne Barcelona fortælle, at de to angribere Sergio Agüero og Ousmane Dembélé var tilbage på træningsbanen sammen med holdkammeraterne - uden dog at deltage fuldt ud.

Barcelona har i en ikke så fjern fortid været det klart mest scorende hold i spansk fodbold, fordi folk som Lionel Messi og Luis Suarez har været flittige foran kassen.

Men ingen af dem er længere i klubben, og ingen andre har vist sig som den oplagte arvtager til rollen som effektiv målscorer. Blandt andet derfor har Barcelona virket blodfattige i offensiven hidtil i sæsonen.

Annonce:

Den spanske storklub har scoret 11 mål i syv kampe i den hjemlige liga. Det er 11 færre end førerholdet Real Madrid, der har spillet otte kampe. Memphis Depay har scoret tre mål for Barcelona - seks færre end Real Madrids Karim Benzema.

Sergio Agüero, der i et årti har scoret mål på samlebånd i Manchester City, blev hentet til Catalonien i løbet af sommeren, men han har endnu ikke været i kamp. Han blev skadet under sommerens forberedelser til denne sæson.

Ousmane Dembélé kom til skade, da han tørnede ud for Frankrig under sommerens EM-slutrunde. Han blev senere opereret og har ikke været i spil i denne sæson.

Barcelona har generelt været hårdt ramt af skader på de forreste positioner efter sommerpausen. Stortalentet Ansu Fati er først for nylig vendt tilbage fra en skade, mens der er længere udsigter til danske Martin Braithwaites comeback.

Den danske landsholdsspiller kom til skade i slutningen af august og blev nogle uger senere opereret. Han har ikke spillet siden.

Barcelona ligger på niendepladsen i La Liga.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: