Tronen vakler efter chok-nederlag: Han kan være færdig om en uge

Returmødet mod Paris SG kan ende med en fyreseddel til Real Madrid-manager Zinedine Zidane. Tirsdag aften led hans mandskab nyt overraskende liga-nederlag

Real Madrid led overraskende nederlag til Espanyol tirsdag aften. Foto: AFP
Real Madrid led overraskende nederlag til Espanyol tirsdag aften. Foto: AFP

Real Madrids træner Zinedine Zidane kan om en uge være færdig med at være 'kongelig'.

Hvis de forsvarende Champions League-mestre ikke står distancen i byernes by mod Paris Saint-Germain og sætter en 3-1 føring fra Madrid over styr, er det svært at se, hvordan franskmanden kan blive siddende på 'tronen'.

Han gav i aftes kritikerne ny ammunition, da han valgte at spare et halvt hold, deriblandt verdens bedste målmaskine Ronaldo i udekampen mod den lille Barcelona-klub, Espanyol.

Det endte med et choknederlag på 1-0 til Zidanes B-hold på et mål i overtiden, og hvis Barcelona kan komme hjem fra onsdagens kamp på Gran Canaria og mødet med Las Palmas med tre point, vil afstanden til førende Barcelona være oppe på 17 point.

Real Madrids træner Zinedine Zidane måtte i aftes se sit B-hold tabe i Barcelona til Espanyol, og nu er han igen truet på jobbet (Foto: Ritzau/Scanpix)
Real Madrids træner Zinedine Zidane måtte i aftes se sit B-hold tabe i Barcelona til Espanyol, og nu er han igen truet på jobbet (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

Det forspring kan ikke indhentes.

Hvis der oveni et tabt spansk mesterskab vil komme et farvel til Champions League, hvor Real Madrid ellers har vundet tre af de seneste fire udgaver, kunne Zinedine Zidane hurtig blive fortid i Madrid-klubben.

Da Real Madrid som bekendt er slået af pokalturneringen af Leganes, vil der ikke komme et eneste trofæ i hus til en i forvejen kæmpe samling.

Det vil være ren gift for klubbens selvforståelse.

Cristiano Ronaldo blev bevidst sparet med henblik på kampen mod Paris Saint-Germain med eller uden Neymar, mens en anden målfarlig herre Benzema blev smidt ind i de sidste godt 20 minutter, da opgøret fortsat var målløst.

Udover Ronaldo var andre stjerner som Casemiro, Modric, Kroos, Carvajal også offer for sparekniven.

Real Madrid havde lagt ansvaret for et mål eller to over på Gareth Bale, men waliseren med en fortid som verdens dyreste er ikke, hvad han har været, så den tidligere Tottenham-spillers fremtid i Madrid synes heller ikke særlig sikker.

Han blev hevet ud i slutfasen på grund af manglende effektivitet.

Heldigvis for ham er der flere engelske klubber, som hellere end gerne vil have ham tilbage i Premier League.

- Jeg vil ikke bebrejde spillerne. Vi havde ikke fortjent at tabe, lød det fra Zidane.

- Desværre formåede vi ikke at score på de chancer, som vi fik skabt især i 1. halvleg

- Vi råder 25 spillere og må nødvendigvis skifte ud fra kamp til kamp, sagde Zinedine Zidane efter choknederlaget, som med garanti har fået tilhængerne af en anden klub i Barcelona til at fryde sig og juble.

Se også: Real Madrid dukket i overtiden: Chok-sejr i Barcelona

Se også: Spansk avis lufter kæmpe Madrid-salg: Superstjerne meldes tæt på exit

Se også: 'Real Madrid er ikke død'

59 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere