Truer med strejke: Fodboldspillere nægter kontroversielt forslag

Hvis den spanske liga placerer kampe i USA, kan det udløse spillerstrejke, da spillerne er imod beslutningen.

Lionel Messi og resten af La Liga-spillerne truer med strejke. Foto: AP Photo/Manu Fernandez
Lionel Messi og resten af La Liga-spillerne truer med strejke. Foto: AP Photo/Manu Fernandez

Fodboldspillerne i den bedste spanske liga er imod beslutningen om at afvikle ligakampe i USA.

Den spanske spillerforening vil efter et møde onsdag aften med anførere og viceanførere fra alle 20 klubber i Primera Division ikke afvise, at det kan ende med en strejke.

- Anførerne er overraskede og sure over, at der er truffet sådan en beslutning uden at involvere dem.

- Samtlige spillere er imod beslutningen. Ingen er for den, siger formand for Spillerforeningen, David Aganzo, på et pressemøde.

- Nogle klubber synes, at det er en god idé, mens andre er imod, men jeg taler på vegne af fodboldspillerne.

- Jeg vil gerne gøre det meget tydeligt, at vi vil gøre alt for at undgå det, siger formanden.

Den spanske liga annoncerede i sidste uge planen om at flytte kampe til USA. Det sker som et led i et 15-årigt samarbejde mellem ligaen og det amerikanske medieselskab Relevent Sports.

Spillerforeningens formand, David Aganzo, mener ikke, at alt kan gøres op i penge.

- Fodbold er ikke kun forretning, og beslutninger som denne kan man ikke træffe uden at inddrage andre. Vi har fået nok nu, og vi har meget at sige, lyder bandbullen fra Aganzo.

Se også: FCM-stjerne med lang kontrakt vil af sted: Bejlere er stadig varme på ham

Se også: Efter møgstart: OB forstærker sig

Se også: Fodbold-fans raser over premiere: - Gør det nu ordentligt!

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere