Tysons hashfirma vil købe Camp Nou

Den tidligere mesterbokser Mike Tysons cannabisfirma vil købe navnerettighederne på Barcelonas ikoniske stadion Camp Nou

Mike Tyson tjener gode penge i sit firma, der sælger forskellige former for cannabis-produkter. nu vil det køber navnerettighederne til Camp Nou. Foto: Steve Marcus/Reuters/Ritzau Scanpix
Mike Tyson tjener gode penge i sit firma, der sælger forskellige former for cannabis-produkter. nu vil det køber navnerettighederne til Camp Nou. Foto: Steve Marcus/Reuters/Ritzau Scanpix

Når Camp Nou efter planen snarest skifter navn efter en ny sponsor, så kan det være til Mike Tysons cannabisfirma Swissx.

Det mener i hvert fald den tidligere mesterboksers forretningspartner, milliardæren Alki David.

Han mener, at det faktisk passer helt perfekt at kalde det store stadion for Swissx Stadium

- Det er et fantastisk stadion.

- Det er noget, vi specifikt har kigget på at indarbejde i vores firma, og det ser ud til at være en vidunderlig idé, siger Alki David til BBC.

- Mit firma er et cannabis-firma, og Spanien har en lang tradition inden for EU for at være i førersædet eller en liberal stemme mod en legalisering, så det har udviklet sig ganske naturligt, siger han om ideen.

Barcelonas hjemmebane kan måske komme til at hedde Swissx Stadium i den kommende sæson. Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix
Barcelonas hjemmebane kan måske komme til at hedde Swissx Stadium i den kommende sæson. Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

Han bekræfter endvidere, at han allerede har etableret kontakt med catalonierne, og at han føler sig sikker på at sikre sig aftalen, der formentlig vil blive den største af sin slags.

- Manchester City fik 18 millioner pund (ca. 150 millioner kroner) for deres årlige rettigheder, og Tottenham går efter 25 (ca. 210 millioner kroner), men Barcelona er på et andet niveau, siger David.

Han vil efter planen også gå ind i kampen mod coronavirus med cannabis-produkter og dermed yde endnu en indsats. Og han frygter ikke, at det vil skade Barcelona at blive sat i forbindelse med et firma, der sælger hash.

- Det vil tiden vise. Verden er skabt af ideer, siger han.

Barcelona har over for BBC påpeget, at der ikke er kontakt omkring den idé.

Det er foreløbig kun for den kommende sæson 2020/21, at Barcelona vil sælge navnerettighederne til Camp Nou, og langt de fleste penge skal gå til kampen mod coronavirussen.

Se også: Mike Tyson tjener kassen på cannabis

 

44 kommentarer
Vis kommentarer