Ubehagelige billeder: Barca-back ude i fem måneder

FC Barcelona frygtede det værste efter Aleix Vidals voldsomme skade, men de første undersøgelser tyder på, at backen intet har brækket 

Generalprøven på pokalfinalen faldt ikke for heldigt ud for Alavas, som tabte 0-6 på hjemmebane til Barcelona.

Men kampen blev også lidt af et mareridt for Barcelona-backen Aleix Vidal.

Med fem minutter igen blev han ramt af Theo Hernandez. Alavas-spilleren rører bolden først, så der bliver dømt målspark og ingen yderligere reprimande for dommeren.

Alligevel måtte den 27-årige Barcelona-spiller forlade banen på en båre, og hans ankel lignede ikke en, som ville være klar til pokalfinalen - selv om en først spilles i maj!

- Vi kunne straks se, at han virkelig kom til skade. Det er en skam for spilleren, for holdet og Barcelona, sagde Barcelonas træner Luis Enrique efter kampen ifølge goal.com.

- Det var bekymrende, da han måtte gå ud. Det er ikke rart at se en så alvorlig skade, men han er i meget gode hænder.

De første undersøgelser tyder imidlertid på, at Aleix Vidal har været heldig og er sluppet nådigt i forhold til først antaget.

Ifølge den spanske sportsavis Marca er der formentlig 'kun' tale om en forvreden ankel og ledbånd, men ingen brud. Omfanget af, hvad der på tv-billederne lignede en meget grim skade, kendes først efter omfattende test på hospitalet i Alaves.

Senere lørdag aften bekræftede FC Barcelona, at anklen ikke var brækket. Alligevel er skaden så kompliceret, at der venter fem måneders pause.

Se de mange mål her:

Se også: Festede til klokken seks hver dag: Stjernespiller afslører hæmningsløs livsstil

Se også: Overraskende rygte sendte ham til Liverpool: Her er hans egen version

Se også: Se keeper-kikset: Barcelona knuste modstander 6-0

Se også: Suarez ude af pokalfinale efter denne infight

Se også: Kongemål i Spanien: Er det årets mål i La Liga?

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere