Udskældt Ronaldo amok på egne fans: Ludersønner

En gruppe af Real Madrids fans buhede af verdensstjernen på hjemmebane, og så mistede portugiseren besindelsen

Ronaldo måtte lide den tort at blive buhet ud af klubbens egne fans, og det reagerede han på med rasende udbrud. Foto: AP
Ronaldo måtte lide den tort at blive buhet ud af klubbens egne fans, og det reagerede han på med rasende udbrud. Foto: AP

Cristiano Ronaldo scorede og lagde op til endnu et mål i Real Madrids 3-0 sejr søndag over Real Sociedad.

Men det var ikke helt nok til at bevare det gode humør hos den 31-årige portugiser.

For klubbens fans buhede af ham hjemme på Santiago Bernabéu, hvor ikke alle elsker verdensstjernen betingelsesløst, og det reagerede han voldsomt på.

- Skrid ad helvede til. I er ludersønner, skreg han tilbage mod tribunen ifølge flere spanske aviser, der benyttede sig af mundaflæsningens kunst.

Hvordan det verbale udbrud og misforholdet mellem stjerne og fans er blevet tolket af ledelsen, vides ikke med sikkerhed. Men tirsdag eftermiddag lagde klubben et billede ud af Ronaldo med denne korte, ledsagende tekst: ’Verdens bedste fodboldspiller’.

Tag den, I utaknemmelige fans!

Ugen før var det blandt andre Benzema, der blev buhet af, og ifølge træner Zinedine Zidane, der selv har spillet i den hvide trøje, vil det overgå de fleste Real-spillere.

- Alle, som har været i Real Madrid, er blevet buhet ad, sagde han for nylig.

Ronaldo har scoret 13 mål i denne sæson, tre færre end rækkens topscorer Luis Suarez og to færre end Lionel Messi, begge fra Barcelona.

Måske er Ronaldos gudestatus ved at smuldre hos visse fanfraktioner, men Real fører nu fortsat La Liga med fire point flere end ærkerivalerne for en kamp mindre.

Holdet møder næste gang danskerklubben Celta Vigo på udebane, før det den 15. februar gælder Napoli i ottendedelsfinalen i Champions League.

Se også: Zidane roser buhende fans

Se også: Real Madrid trækker fra efter stor sejr

Se også: Wass om Real-skalp: Det fedeste, jeg har prøvet

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere