Udvikling i Barcelona-sag: Modstander nåede ikke at klage

FC Barcelona bliver ikke straffet i sag om brug af ulovlig spiller, da klagesag blev indledt for sent

Juan Brandáriz har været genstand for en del diskussion efter kampen mellem Barcelona og Levante. Foto: Ritzau Scanpix
Juan Brandáriz har været genstand for en del diskussion efter kampen mellem Barcelona og Levante. Foto: Ritzau Scanpix

FC Barcelona fortsætter i den spanske pokalturnering Copa de Rey, efter at Spaniens Fodboldforbund (RFEF) har afvist en klagesag.

RFEF meddelte fredag, at man har valgt at afvise en klage fra klubben Levante, fordi Levante har overskredet en tidsfrist for at klage på 48 timer.

Sagen handler om, at Barcelona brugte spilleren Juan Brandáriz, da Barcelona og Levante spillede den første af to kampe i pokalturneringen 10. januar.

Den kamp vandt Levante 2-1, mens Barcelona vandt returmødet torsdag med 3-0 og dermed avancerede i turneringen med en 4-2-sejr.

Levante mente, at Barcelona skulle straffes for at bryde reglerne ved at bruge Brandáriz, der havde fået karantæne på Barcelonas reservehold.

Man ønskede derfor at opklare, om karantænen også gjaldt for førsteholdet i pokalturneringen, men så langt når Levante altså ikke i sagen.

Barcelona mente ikke at have gjort noget forkert, og klubben har tidligere fremhævet, at Brandáriz ragede karantænen til sig i den tredjebedste række.

Barcelona påpegede, inden at RFEF gik ind i sagen, at Levante ikke indsendte en klage inden for 48 timer.

Dermed undgik Barcelona at lide samme skæbne, som tilfaldt Real Madrid i december i 2015, da hovedstadsklubben blev smidt ud af Copa del Rey for en lignende sag.

Dermed ligger det fast, at Barcelona møder Sevilla i kvartfinalen i turneringen, hvor Real Madrid møder Girona, mens Getafe og Valencia brager sammen.

Den sidste kvartfinale står mellem Espanyol og Real Betis.

Der spilles to opgør i alle kvartfinaler, og de er programsat til slutningen af januar.

Se også: Indsender officiel klage: FC Barcelona risikerer at blive smidt ud

Se også: Barcelona brugte ulovlig spiller: Risikerer alvorlig straf

Nchimunya Mweetwa til venstre deler her ud af sine erfaringer til idrætsgalla-seminaret i Stavanger. Foto: Geir Owe Fredheim, Norges idrettsforbund Sport og Spil En matchfixer står frem: Derfor endte jeg som kriminel

41 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere