Annonce:
Annonce:

UEFA efterforsker Barcelona

UEFA er nu også gået ind i sagen om FC Barcelonas overførsler til en tidligere næstformand i dommerkomitéen

Sandro Rosell (nr. to fra venstre) og Josep Maria Bartomeu (yderst til højre) var sidste år i retten sammen i forbindelse med Neymars transfer fra Santos til Barcelona. De er anklaget for korruption. Foto: David Zorrakino/Ritzau Scanpix
Sandro Rosell (nr. to fra venstre) og Josep Maria Bartomeu (yderst til højre) var sidste år i retten sammen i forbindelse med Neymars transfer fra Santos til Barcelona. De er anklaget for korruption. Foto: David Zorrakino/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) har igangsat en efterforskning af FC Barcelona i en sag om mulig dommerbestikkelse.

Det oplyser UEFA ifølge nyhedsbureauerne AFP og NTB.

I forvejen har spanske anklagere beskyldt FC Barcelona for korruption i sagen, der drejer sig om betalinger til et selskab tilhørende en tidligere højtstående person i dommerkomitéen under Det Spanske Fodboldforbund.

Overførslerne på samlet 1,4 millioner euro (10,4 millioner kroner) skulle være sket fra 2016 til 2018. Det fortalte radiostationen Cadena Ser i februar.

To tidligere klubpræsidenter i FC Barcelona, Josep Maria Bartomeu og Sandro Rossell, samt den tidligere næstformand i dommerkomitéen Jose Maria Enriquez Negreira er anklaget for korruption, skrev AFP tidligere i marts.

Barcelona har tidligere selv oplyst, at man har brugt den daværende næstformand i dommerkomitéen som konsulent.

Jose Maria Enriquez Negreira leverede tekniske rapporter, blandt andet på video. Derudover bidrog han med informationer om talenter fra andre klubber i Spanien.

Ifølge FC Barcelona er det 'normal praksis' for fodboldklubber at lave den slags aftaler. Samarbejdet blev stoppet i 2018, fordi klubben skulle reducere sine udgifter.

Barcelona risikerer ifølge La Ligas præsident, Javier Tebas, ikke en sportslig straf, da sagen er fem år gammel.

- Vi skal med det samme gøre det klart, at det ikke er muligt at sanktionere sportsligt, fordi der er gået fem år. Vi har allerede undersøgt det, sagde Tebas i februar.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: