Luis Suárez har haft et fantastisk 2015, hvor det er blevet til 46 mål og 22 assists for FC Barcelona.
Den uruguyanske angriber bombede også mål i Liverpool og Ajax Amsterdam, men faktisk var han tæt på slet ikke at få gang i sin fodboldkarriere.
Da angriberen som 16-årig forsøgte sig i den nationale storklub Nacional, der var han meget tæt på at blive sendt hjem med prædikatet 'duer ikke'.
- Nacional ville sende Luis Suárez hjem med det samme, fordi han ikke scorede i de første fem kampe for klubben, siger Ruben Sosa til Efe.
Red Man Walking: Her er alle van Gaals United-problemer
TV: Fremragende Messi-vip er årets bedste mål
Sosa er selv tidligere landsholdsangriber for Uruguay og spillede for klubber som Lazio og Dortmund, men i starten af årtusindet var han angrebstræner i klubben, hvor Suárez forsøgte sig.
- Folk i klubben sagde, at han hverken kunne eller ville komme til at score mange mål, og det forlød, at han brændte fem-seks chancer i hver eneste kamp, siger Sosa.
- Men han var en ung fyr, der blev ved med at skyde og heade på mål, og han ville aldrig stoppe med at træne.
Messi om Ballon d'Or-finalister: Hvor er Suarez?
I sæsonen 2005/2006 fik Suárez et gennembrud, da han scorede ti gange og gjorde Nacional til mestre - og blev solgt til Groningen.
- Han begyndte at score mål i Nacional, så tog han til Holland og scorede mål, og så tog han til England og scorede mål, siger Sosa.
Suárez nåede ti mål i 29 kampe for Groningen, mens det blev ufattelige 81 mål i 110 kampe for Ajax, og samme antal kampe for Liverpool gav 69 mål, og så kom skiftet til Barcelona, hvor Suárez nu kandiderer til titlen som verdens farligste angriber.
Bidende fodbolddræber og blidt familiemenneske
Husker I da Luis Suárez satte vild Premier League-rekord for Liverpool:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.