Uhyggelig Barca-trio har nu scoret 100 mål

Eibar kunne ikke stoppe FC Barcelona, som søndag snuppede endnu en sejr i La Liga. Lionel Messi og Luis Suárez kom begge på måltavlen, og dermed har de to sammen med Neymar garnet 100 gange denne sæson

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Kampen om det spanske mesterskab synes efterhånden afgjort, da ingen tilsyneladende kan følge med FC Barcelona, som bliver ved med at vinde.

Eibar forsøgte søndag at forhindre Barcelona i at vinde holdets 11. sejr i træk i Primera Division, men uden held. Catalonierne vandt udekampen i Eibar med 4-0.

Det var samtidig Barcelonas kamp nummer 36 uden nederlag på tværs af alle turneringer, hvilket er spansk rekord.

Barcelona-angriberen Munir El Haddadi, som havde fået chancen fra start i karantæneramte Neymars fravær, scorede til 1-0 efter otte minutter.

Lionel Messi fandt Luis Suarez i dybden, og uruguayaneren spillede bolden fladt og hårdt ind foran mål til Haddadi, og den 20-årige spansk-marokkaner kvitterede med et sikkert åbningsmål.

Messi ville også selv lege med som målscorer, og argentineren gjorde det både til 2-0 kort før pausen og 3-0 på et straffespark et kvarter før tid.

Luis Suarez øgede føringen til 4-0 i det 84. minut med sit mål nummer 26 i Primera Division. Det er et enkelt mål fra ligatopscorer Cristiano Ronaldo.

Angriberens scoring til 4-0 betyder nu, at den uhyggelige trio med Suárez, Messi og Neymar nu har garnet 100 gange tilsammen i alle turneringer denne sæson. Ganske imponerende.

I ligaen har de tre sydamerikanere scoret 65 af Barcelonas 78 mål.

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere