Uhyggelig gæld

FC Barcelona er hårdt ramt økonomisk, skriver flere medier

Martin Braithwaites arbejdsgiver skylder en formue væk. Foto: Ritzau Scanpix
Martin Braithwaites arbejdsgiver skylder en formue væk. Foto: Ritzau Scanpix

Se Copa del Rey eksklusivt på Ekstra Bladet. Køb adgang HER

FC Barcelona har udgivet deres regnskab, og den giver et blik ind i klubbens hårdt ramte økonomi.

Således har FC Barcelona en enorm gæld. Det skriver en lang række medier, heriblandt Goal og Marca, der har kigget nærmere på regnskabet.

Den spanske storklub skylder aktuelt 1.173 milliarder euro væk - svarende til 8,8 milliarder danske kroner. Af det store beløb er hele 5,5 milliarder kroner i kortfristet gæld, som altså skal betales i den nærmeste fremtid.

Derudover skylder FC Barcelona knap en milliard til andre klubber i forbindelse med transferaftaler. De mangler blandt andet at betale af på Philippe Coutinho, Frenkie de Jong og Malcom, som de købte fra henholdsvis Liverpool, Ajax og Bordeaux.

Nogle klubber skylder dog også FC Barcelona millionbeløb, lyder det.

FC Barcelona sluttede 2019/20-sæsonen med en gæld på knap 3,66 milliarder kroner, men de har forhandlet med flere kreditorer, så de har kunnet udskyde betalingen indtil den kommende sommer som følge af coronakrisen, skriver Marca og Goal. Nogle kreditorer har accepteret forsinkelsen i betalingen.

Der har været flere historier om FC Barcelonas økonomiske problemer over de seneste mange måneder, og klubbens spillere og ansatte har blandt andet været nødt til at gå ned i løn.

I den spanske liga er FC Barcelona aktuelt nummer tre.

Uhyggelig gæld

FC Barcelona og Braithwaite gik videre fra Copa del Rey i torsdags blandt andet på en scoring af Braithwaite

Braithwaite i uheldig sammenligning: 'Overvældende'
Braithwaite med afgørende fod i Barcelona-sejr