Upopulær Barca-stjerne: Ønsker intet godt for Real Madrid

Gerard Pique blev mødt at en pibekoncert under Spaniens landskamp mod Slovakiet på grund af kontroversielle Madrid-udtalelser. Men catalonieren har ikke tænk sig at undskylde

Gerard Piqué kan ikke lide Real Madrid. Det har han sagt højlydt flere gange - og det bliver han ved med, siger han selv. Ikke noget, der er populært hos de spanske landsholdsfans. (Foto: AP)
Gerard Piqué kan ikke lide Real Madrid. Det har han sagt højlydt flere gange - og det bliver han ved med, siger han selv. Ikke noget, der er populært hos de spanske landsholdsfans. (Foto: AP)

Det er ikke nogen tvivl om, at der er en stor rivalisering mellem Real Madrid og FC Barcelona.

Men det er sjældent, at spillerne fra de to hold i stærke vendinger viser despekt og ligefrem håner deres direkte rival. Men her skiller FC Barcelonas stjernespiller Gerard Pique sig ud fra mængden.

Den 28-årige catalonier og spanske landsholdsspiller har ad flere omgange udtrykt sit had over for den spanske hovedstadsklub.

I 2011 kom han i klammeri med flere Real Madrid-spillere i spillertunnellen, da FC Barcelona formåede at hente et 1-1-resultat med hjem fra Bernabéu.

Husk Ekstra Bladet viser La Liga og Serie A denne weekend – For at se La Liga tryk her

Under fejringen af Barcelonas 'The Treble' i juni i år sendte han en stikpille til Cristiano Ronaldo og Real Madrid, da han foran et fyldt Camp Nou råbte: 'Tak til Kevin Roldan, der startede det hele'.

Se også: Barca-stjerne risikerer fængsling

Spansk fodbold - 8. feb. 2015 - kl. 14:21 TV: Ronaldo festede efter derby-ydmygelse

Roldan er en colombiansk popstjerne, som Ronaldo inviterede til sin 30-års fødselsdag i februar, som han i selskab med nogle af sine holdkammerater holdt få timer efter Reals pinlige 0-4-nederlag mod rivalerne fra Atlético.

Ronaldo fik kritik for sin opførsel efterfølgende, og siden da var Madrids resultater svingende, mens Barcelona knuste al modstand til side.

Og senest råbte Piqué angiveligt 'Fuck dem fra Madrid - lad dem se os fejre titlen' til sine holdkammerater, efter Barca havde besejret Krohn-Dehli og resten af Sevilla i den europæiske Super Cup i august.

Pique har efter sine kontroversielle kommentarer været genstand for meget kritik i den spanske presse og hos det spanske landsholds tilhængere. Barca-stjernen mærkede i den grad utilfredsheden fra de spanske fans i weekenden, som piftede højlydt ad Barcelona-spilleren, da landsholdet mødte Slovakiet i Oviedo.

Se også: Landsmændene hader ham: Nu flytter de hjemmekampen

Det var så slemt, at det spanske fodboldforbund efterfølgende bestemte sig for at flytte den kommende venskabskamp mod England i november fra Santiago Bernabéu til Alicante.

Piqué henvendte sig til pressen torsdag formiddag for at kommentere på den store utilfredshed fra de spanske fans. Men hvis man havde forventet en undskyldning fra Barca-stjernen, blev man slemt skuffet.

- Jeg fortryder slet ikke mine kommentarer - jeg ville gøre det 1000 gange om igen, for det er sådan, jeg er. Jeg har et ønske om, at det går dårligt for Madrid, og det er sådan, rivaliseringen altid har været. Jeg har ikke tænkt mig at ændre mig, og jeg vil ikke undskylde for noget, sagde Piqué til pressemødet og tilføjede:

Se også: Real Madrid forbyder popsild

- Men jeg har ikke tænkt mig at sige stop på landsholdet på grund af pibekoncerten. Jeg har altid ydet 100 procent for det spanske landshold, og det vil jeg forsætte med. Men jeg vil ikke ændre mig på dette punkt. Jeg tror, det handler mere om rivaliseringen mellem Barca og Real - og ikke forholdet mellem Catalonien og Spanien, sagde han.

Efter den store pibekoncert fik Piqué omgående opbakning fra den spanske landstræner Vicente del Bosque, men Real Madrids anfører og landsholdsprofil Sergio Ramos valgte i stedet at kritisere sin midtstopper-kollega.

- Vi laver allesammen fejl, jeg er den første til at indrømme det. Men vi må alle tage ansvar for de fejl, vi laver. Jeg tror ikke, at Piqués seneste udtalelser har hjulpet ham i forhold til Barcelona-Madrid-rivalisering.

Ramos forstår ikke Piques kritik af Real Madrid. (Foto: AP)
Ramos forstår ikke Piques kritik af Real Madrid. (Foto: AP)
 

- Jeg vil ikke stå og sige, hvad du skal gøre, når du vinder og fejrer noget. Men når jeg vinder, så sætter jeg ikke fokus på nogen, som jeg ikke holder af. Uanset om man er enig med ham eller ej, så må man tænke på landsholdet og ikke skabe kontroverser i gruppen, sagde Ramos til den spanske presse.

Piqué mente dog ikke, at der var problemer i det spanske omklædningsrum.

- Jeg har et godt forhold til Ramos, og sådan har det været, siden jeg debuterede på landsholdet. Stemningen i omklædningsrummet er god og har aldrig været bedre. Den spanske presse forsøger tit at piske en stemning op, men der er ingen problemer, sagde Piqué.

Både Cristiano Ronaldo og Lionel Messi vil kunne opleves på Ekstra Bladet denne weekend (Foto: AP) Spansk fodbold - 11. sep. 2015 - kl. 15:42 Se spansk og italiensk fodbold på Ekstra Bladet

34 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport