Han kunne have scoret hattrick.
Det ville have været nummer 50 i karrieren. En milepæl om man vil.
Målet ville samtidig have været nummer 300 i Real Madrid-trøjen.
En anden milepæl om man vil.
Og Ronaldo havde chancen.
Han skulle bare sende straffesparket i kassen i lørdagens ligakamp mod Alavés.
I stedet gav han bolden til kollegaen Karim Benzema, der scorede til slutresultatet 4-0.
Og dermed var fjerde ligasejr i træk en kendsgerning.
Ronaldo bragte Real foran kort før pausen, mens Gareth Bale, der var med fra start, scorede til 2-0 lige på den anden side af pausen.
Siden øgede Ronaldo til 3-0, og så opstod chancen for hattricket kort før tid. Det blev dog Benzema, der lukkede og slukkede.
Generelt havde han et virkelig godt øje til sin franske kollega. Det var Benzema, der fandt Ronaldo ved kampens første mål. Og da publikum jublede over portugiserens scoring, insisterede han på, at de skulle tiljuble Benzema i stedet.
Da havde Benzema allerede modtaget en pibekoncert for en brændt chance, og generelt har han haft det svært denne sæson med kun tre scoringer i ligaen inden lørdagens kamp.
Han scorede dog senere et mål, der blev annulleret for offside, ligesom han var manden bag Gareth Bales scoring.
Sejren bringer Real op på tredjepladsen - dog fortsat 11 point efter FC Barcelona.
Det guddommelige talent, der festede karrieren i smadder
Her er Danmarks VM-helte fra '86 i dag
Guide: Tre Champions League-stadioner du skal opleve før du dør
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.