Vælger mellem superstjerner: For barnlig til Real Madrid

Vicente del Bosque foretrækker Kylian Mbappé frem for Neymar, hvis han skal vælge mellem Real Madrids mulige nyindkøb

Kylian Mbappé spøger i Real Madrid, mens Neymar ikke er et emne, hvis man spørger den tidligere cheftræner Vicente del Bosque. Foto: AP
Kylian Mbappé spøger i Real Madrid, mens Neymar ikke er et emne, hvis man spørger den tidligere cheftræner Vicente del Bosque. Foto: AP

Real Madrid hungrer efter succes, og det kræver, at der denne sommer købes ind på et niveau, hvor man kan erstatte sidste sommers tab af Cristiano Ronaldo.

Det ventes, at Real Madrid i hvert fald forsøger sig i Frankrig hos Paris Saint-Germain, hvor både Kylian Mbappé og Neymar vil være navne, der kan afløse portugiseren.

Den tidligere Real Madrid-træner Vicente del Bosque ved godt, hvem han ville gå efter af de to.

- Jeg havde taget Mbappé, for han virker mere fornuftig, siger del Bosque til Marca.

- Neymar opfører sig som et barn, når han kaster sig selv rundt, siger del Bosque.

Del Bosque var selv træner i Real Madrid omkring årtusindeskiftet, hvor der var galacticos som Zinedine Zidane, Luis Figo, Ronaldo og Roberto Carlos i klubben.

Vicente del Bosque var i Roskilde i marts 2017. Foto: Lars Poulsen
Vicente del Bosque var i Roskilde i marts 2017. Foto: Lars Poulsen
 

Nu mangler der stjerner, og PSG-træner Thomas Tuchel er ikke meget for at sælge, men afviser heller ikke, at det kan ske.

- Vi er opmærksomme på, at klubber vil købe mange spillere. Som træner vil jeg beholde dem, men sker det ikke, så finder vi løsninger, siger Tuchel ifølge Marca.

Sidste weekend antydede Mbappé, at han måske ville til en større liga.

- Mbappé har store mål og masser af selvtillid, og han besluttede at tale. Han er meget intelligent og ved, hvad han laver, siger Tuchel.

Også navne som Christian Eriksen, Eden Hazard og Luka Jovic har været kraftigt rygtet til Real Madrid denne sommer.

Se også: Uhyrligt! Vil byde to milliarder for Mbappe

Se også: Prisen afsløret: Billigere end ventet

Sport og Spil Tvunget til salg: Sådan kommer Eriksen til Madrid

Sport og Spil Helt lovligt: Sådan kan du se Messi og Ronaldo spille - gratis

34 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere