Væltede mig i piger: Kun fordi jeg var Real-spiller

Antonio Cassano var et verdens største talenter, da han kom til Real Madrid, men han kunne ikke holde fokus på grund af de mange piger, der kun var tilgængelige, fordi han var Real Madrid-spiller

Antonio Cassano i midten havde svært ved at holde fokus i Real Madrid på grund af de mange piger (Foto: AP)
Antonio Cassano i midten havde svært ved at holde fokus i Real Madrid på grund af de mange piger (Foto: AP)

I dag er Antonio Cassano 33 år og angriber for Sampdoria. For 10 år siden var sagen en helt anden.

Italieneren blev solgt fra Roma til selveste Real Madrid og var et af Europas største angrebstalenter.

Men tiden i Real Madrid blev ikke nogen succes, og det blev kun til to mål i 19 kampe, og det skyldtes blandt andet, at Cassano havde svært ved at holde fokus.

- I Madrid kan du gøre to ting. Enten er du med din familie, eller også kan du være en idiot. Jeg valgte det andet, siger Cassano til AS.

- David Beckham var der samtidig. 100 procent af pigerne ville være sammen med ham, men det var umuligt, for han var gift og havde en søn. Jeg havde også en kæreste, da jeg flyttede til Madrid, men efter nogle måneder så..., siger Cassano.

- Mad, sex og fodbold er livets krydderi. Når du er i starten af 20'erne, elsker piger og kan få dem hver dag, så bliver det en afhængighed, siger Cassano.

- Og jeg havde muligheden, fordi jeg var Real Madrid-spiller, siger Cassano.

- Jeg er ikke smuk, så hvis jeg havde arbejdet med noget andet, så var det måske kun min mor, der ville have mig. Jeg er god, men jeg er ikke smuk, siger Cassano.

Se også: Fodboldboss: Sådan får grimme mænd smukke kvinder

Antonio Cassanos tid i Real Madrid blev ikke nogen succes (Foto: AP)
Antonio Cassanos tid i Real Madrid blev ikke nogen succes (Foto: AP)
 

Cassano fortæller også, at hans vægt var et problem i Real Madrid, hvor pasta, brød slik og skinke fik ham op på 93 kilo, selvom han kun er 173 centimeter.

- Jeg havde en veninde på hotellet i Madrid, hvor vi boede før hver kamp. Her kunne jeg ringe ved 22-tiden, hvis jeg ville have mad, siger Cassano.

- Jeg gav hende 200 eller 500 euro, og så gik det. Det eneste problem var, at den mulighed ikke var der, når vi spillede på udebane, siger Cassano.

Efter et år i Real Madrid blev Cassano lejet ud til Sampdoria, hvor han efter en rundtur til andre klubber altså også spiller i dag.

Se også: Ramos: Glad for at se Cassano tilbage

Antonio Cassano var i Parma inden Sampdoria (Foto: AP)
Antonio Cassano var i Parma inden Sampdoria (Foto: AP)
 

24 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere