Vanvittigt pokaldrama i Madrid

Real Sociedad besejrede Real Madrid i en sand målfest i Copa del Rey torsdag aften

Se målene fra målfesten her. Blandt andet en drømmekasse af svenske Isak.

Køb adgang til at se Copa del Rey med Barcelona her.

Kvartfinalerne blev endestationen for Real Madrid i den spanske pokalturnering, Copa del Rey.

Torsdag aften tog madrilenerne imod Real Sociedad på Santiago Bernabeu i pokalturneringen, og her endte det med en sejr til gæsterne fra Baskerlandet. Og det skyldtes især et par skandinaviske talenter.

Se også: Real vinder Madrid-derby

I Real Madrids startopstilling var enkelte reserver som Eder Militao, Brahim Diaz og James Rodriguez at finde, men der var også stjerner som Sergio Ramos og Karim Benzema.

De kunne til gengæld ikke stille meget op, da Martin Ødegaard bragte Real Sociedad foran efter 22 minutter. Den norske kreatør, der er udlejet fra Real Madrid til Real Sociedad, afsluttede fra kanten af feltet, og målmand Alphonse Areola så ikke for godt ud, da bolden sejlede i mål.

 

I anden halvleg fik svenske Alexander Isak også vist sig frem for Real Sociedad. Først blev en scoring af det svenske talent annulleret i det 49. minut, men få minutter senere lykkedes det ham at sende bolden i mål på lovlig vis. Han flugtede flot bolden i mål efter et indlæg fra Ander Barrenetxea.

Og han var ikke færdig. To minutter senere scorede Alexander Isak igen. Den 20-årige svensker modtog bolden i feltet og bankede bolden stenhårdt op i det nærmeste hjørne, og så var Real Sociedad foran med tre mål.

Målene fortsatte imidlertid med at vælte ind. Først reducerede Marcelo for Real Madrid, og Mikel Merino scorede derefter til 4-1 på oplæg fra Alexander Isak.

 

Real Madrid kom dog tæt på et flot comeback. I det 82. minut reducerede Rodrygo Goes til 2-4, og i overtiden scorede Nacho Fernandez til 3-4. Efterfølgende fik Real Sociedad også udvist Andoni Gorosabel, men værterne nåede ikke at få udlignet. Det sluttede med en sejr til gæsterne.

Real Sociedad er dermed klar til semifinalerne i Copa del Rey, mens Real Madrid kan rette fokus mod La Liga og Champions League.

Det røde kort blev givet til samme spiller to gange på fire minutter. Foto: AP Spansk fodbold - 3. feb. 2020 - kl. 14:09 Absurde scener: Samme spiller udvist to gange

Den tidligere Villarreal-spiller må blive i kinesisk fodbold. Foto: Alexei Filippo/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 31. jan. 2020 - kl. 10:47 Barcelona i transfer-panik: Trak stikket på drømmekontrakt

Se også: Sevilla ydmyget i pokalen

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere