VAR hjælper Barcelona til smal sejr over oprykkere

Real Valladolid udlignede til 1-1 mod FC Barcelona i tillægstiden, men målet blev set igennem og underkendt

Ousmane Dembélé blev matchvinder for FC Barcelona lørdag aften. Foto: Andrea Comas/AP
Ousmane Dembélé blev matchvinder for FC Barcelona lørdag aften. Foto: Andrea Comas/AP

Oprykkerne fra Real Valladolid var millimeter fra at tage et point, da de lørdag aften havde besøg af de forsvarende mestre fra FC Barcelona.

Catalonierne endte dog med at sikre sig en snæver sejr på 1-0.

De undertippede værter havde ellers sendt bolden i mål til 1-1 i tillægstiden, men efter at have benyttet Video Assistant Referee-systemet (VAR) blev målet underkendt af kampens dommer.

Valladolid-spilleren befandt sig lige nøjagtig i en offsideposition, da han blev spillet fri foran mål, og scoringen blev derfor korrekt annulleret.

FC Barcelonas franske offensivspiller Ousmane Dembélé havde bragt gæsterne foran med 1-0 efter knap en times spil.

Men det var langt fra en overbevisende præstation af forhåndsfavoritterne.

Johan 'N0tail' Sundstein til venstre har netop vundet The International 8. (TV3 Sport) E-Sport - 26. aug. 2018 - kl. 08:18 Johan skriver historie: Vinder verdens største præmie

Og Real Valladolid fik faktisk lagt et pænt pres i kampens slutning. Det var også tydeligt, at både spillere og tilhængere troede på, at det kunne lade sig gøre at få point med fra kampen.

I det 92. minut så det så ud til at lykkes. Men målet blev altså underkendt, efter at dommeren havde taget VAR-systemet i brug.

Dermed endte det med en 1-0-sejr til Barcelona. De forsvarende mestre topper efter sejren den bedste spanske række med to sejre i to kampe.

Også Atlético Madrid sikrede sig lørdag tre point efter 1-0 over en oprykker. Madrid-klubben havde besøg af Rayo Vallecano.

Antoine Griezmann stod for kampens eneste scoring, da han efter 63 minutters spil bragte Madrid-klubben foran.

Atlético Madrid indledte sæsonen med at spille 1-1 med Valencia. Dermed har holdet nu samlet fire point efter sæsonens to første kampe.

Se også: 10 år i Italien: Dansker i nyt klubskifte

Se også: Hele verden griner: Cristiano misser tomt mål

Se også: Pinligt! Danskerbrag endte i drama - Højbjerg fik rødt for film

Sport og Spil Helt lovligt: Sådan kan du se Messi og Ronaldo spille - gratis

Johnny Bredahl var en af de teknisk mest velbegavede boksere i Danmark. Foto: René Schütze. Sport og Spil Verdensmesterens store nedtur: Jeg har mistet alt

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere