Álvaro Morata er tæt på en tilbagevenden til spansk fodbold.
Den tidligere Real Madrid-angriber blev for halvandet år siden Chelseas dyreste spiller nogensinde, men har ikke slået til på Stamford Bridge og afhændes nu.
Morata skal hjem til Madrid, men ikke til Real. Det er i stedet Atlético, der snupper den 26-årige angriber, der har spillet 27 gange for Spanien.
I første omgang lejer La Ligas nummer to Morata, men har sikret sig en forkøbsret, så han efter sæsonen kan hentes for 410 mio. kr.
Det skriver The Guardian.
London-klubben betalte i sommeren 2017 lige over en halv milliard kroner for angriberen, der efter en lovende start har haft et svært sidste år i det engelske.
Chelsea-manager Maurizio Sarri har på det seneste foretrukket at spille med Eden Hazard som falsk nier, og Morata har end ikke været i truppen til de seneste to Premier League-kampe.
Chelsea er tæt på at hente Gonzalo Higuaín og har derfor intet problem med at slippe Morata, der nok bedst huskes som Real Madrid-spiller, men faktisk var ungdomsspiller i Atlético Madrid.
Moratas kone, Alice Campello, landede søndag i den spanske hovedstad med parrets to børn, og det anser spanske medier som et sikkert tegn på, at en handel er tæt på.
Ifølge Marca var Moratas agent, Juanma Lopez, mandag eftermiddag på Wanda Metropolitano, Atléico Madrids hjemmebane, for at forhandle aftalen på plads.
Atlético-træner Diego Simeone håber at have Álvaro Morata med i lørdagens kamp mod Getafe.
Millionerne ruller på landsholdet: Her er VM-heltenes guld-lønninger
En matchfixer står frem: Derfor endte jeg som kriminel
Danskerklub ansætter ny tysker som cheftræner
Stjernetræner chokerer i ydmygelse: - Din bedstemor er en luder!