Verdensrekord står for fald: Nu har spansk stjerne købt sig fri

Kepa Arrizabalaga er efter alt at dømme på vej til Chelsea. Det baner vejen for en Thibaut Courtois-handel

Kepa Arrizabalaga bliver formentlig snart præsenteret i London som ny Chelsea-keeper. Foto: All Over Press
Kepa Arrizabalaga bliver formentlig snart præsenteret i London som ny Chelsea-keeper. Foto: All Over Press

Athletic Bilbao-målmand Kepa Arrizabalaga har købt sig ud af kontrakten med den spanske klub. Det bekræfter Athletic Bilbao onsdag eftermiddag.

Ifølge Sky Sports er Arrizabalaga på vej til Chelsea, som derfor højst sandsynligt har betalt frikøbsklausulen gennem Arrizabalaga.

Det samme skulle tidligere være sket for andre klubber med Bilbao-spillerne Ander Herrera, Javi Martínez og Aymeric Laporte.

Det betyder samtidig, at 23-årige Arrizabalaga er ledig på markedet og derfor kan skrive kontrakt med en ny klub.

Frikøbsklausulen for Arrizabalaga skulle angiveligt ligge i omegnen af 600 millioner kroner. Det gør ham i så fald til den dyreste målmand nogensinde.

Chelseas nye manager, Maurizio Sarri, roste tirsdag den spanske målmand.

- Jeg så Kepa for et år siden. Mit første indtryk var, at han er en virkelig god målmand. Meget ung, men rigtig god, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Skiftet baner vejen for, at Chelsea-målmanden Thibaut Courtois kan skifte til Real Madrid. Rygter har gennem længere tid sendt den belgiske keeper til Champions League-mesterholdet.

Se også: VM-stjerne siger nej til United: Gider ikke Mourinho

Se også: Medie smider transferbombe: United-stjerne er enig med Barça

27 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere