Vestager underkendt: Real Madrid og Barcelona slipper for straf

Margrethe Vestager afgjorde i 2016, at flere spanske fodboldklubber havde modtaget ulovlig statsstøtte

Barcelona og Real Madrid slipper for straf. Foto: Ritzau Scanpix
Barcelona og Real Madrid slipper for straf. Foto: Ritzau Scanpix

EU-domstol går imod EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i en skattesag mod flere spanske topklubber.

Således har domstolen, der er den næsthøjeste i EU-regi, bestemt, at fire spanske fodboldklubber - herunder FC Barcelona og Real Madrid - alligevel ikke har modtaget ulovlig statsstøtte.

Det var ellers det, som EU's konkurrencekommission med Margrethe Vestager i spidsen nåede frem til i 2016, hvor den dømte klubberne til at betale millioner af kroner tilbage til myndighederne.

Den nye EU-dom siger, at EU Kommissionen har 'fejlet i dens vurdering af sagens fakta'.

Sagen strækker sig helt tilbage til 1990, hvorfra de spanske fodboldklubber har betalt mindre i skat, fordi klubberne har været undtaget fra bestemmelserne i den spanske sportslovgivning om, at elitefodboldklubber skal være aktieselskaber.

De fire klubber er foruden Barcelona og Real Madrid også Athletic Bilbao samt Atlético Osasuna.

EU-Kommissionen vurderer, at de fire spanske klubber højst skulle betale hver fem millioner euro (37,5 millioner kroner) tilbage.

- Professionel fodbold er en kommerciel aktivitet, der involverer mange penge, og offentlige penge må overholde fair konkurrenceregler, sagde Margrethe Vestager efter dommen i 2016.

Sagen har befundet sig i EU-regi siden 2009. Den er blevet kritiseret for den lange sagsbehandlingstid.

Margrethe Vestager er blevet underkendt i sagen om skattestraf for spanske storklubber. Foto: Melissa Kühn Hjerrild
Margrethe Vestager er blevet underkendt i sagen om skattestraf for spanske storklubber. Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Se også: Spillet om Hjulmand: Nu blander Morten Olsen sig

Se også: Godt nyt efter FCK-nedtur: Stjernen er tilbage

Se også: 77-årig ejer sigtet for sexkøb før skæbnekamp

 

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere