Vi gør det igen! Se spansk og italiensk fodbold hos Ekstra Bladet

Der bliver igen mulighed for at følge to af verdens fedeste ligaer for fodboldelskerne denne weekend

Cristiano Ronaldo høvlede fem kasser ind sidste weekend. Hvor mange bliver det denne? (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo høvlede fem kasser ind sidste weekend. Hvor mange bliver det denne? (Foto: AP)

Otte mål på to kampe. Cristiano Ronaldo er i uhørt form i øjeblikket, og lørdag eftermiddag kan du ved selvsyn følge den feterede superstjerne høvle kasser ind for kongeklubben Real Madrid, når han og resten af de hvid-blusede tager i mod upåagtede Grenada.

Og hvad bedre er, så foregår det hele lige her på Ekstra Bladet, og det koster dig ikke en krone.

For mens TV-stationerne fortsat ikke kan finde ud af at lande en aftale om, hvem der skal sende den bedste spanske og den bedste italienske række til deres mange seere, så har Ekstra Bladet endnu engang sikret sig rettighederne, og kan derfor give dig muligheden for at dit yndlingshold.

Dermed kan du følge med, når Lionel Messi, Neymar og Luis Suarez skal baske Levante. Sidste år lavede den argentinske troldmand hattrick, men det er heller ikke mere end et par sæsoner siden, at de spanske mester smed et point mod netop den lille Valencia-klub.

Se også: Roberto Carlos: Neymar er bedre end Messi og Ronaldo

Barcelona skal i aktion søndag aften kl. 20.30 og allerede 45 minutter før kampstart forkæler vi også seerne med LIVE TV-studie, hvor vi har eksperter på besøg til at snakke om den store sportsweekend og klæde dig på til aftenens kamp på Camp Nou.

Men det er ikke bare Real Madrid og Barcelona. Ekstra Bladet giver dig muligheden for at se samtlige 20 kampe fra de to rækker. Fra fredag aften til søndag aften kan du se med, når det koger i La Liga og Serie A.

Vi kan desværre ikke tilbyde danske kommentatorer, og heller ikke med sikkerhed sige, om der vil være engelsk kommentator til alle kampene. Sidste weekend oplevede vi enkelte udfald fra udbyderens side, men vi håber, at der kommer helt styr på i denne weekend, og så er det ellers bare at læne sig tilbage og nyde showet og den gode sportsdækning på Ekstra Bladet.

Allerede fra kl. 20.30 fredag aften kan du se med, når Getafe og Malaga åbner runden i Spanien.

OBS: Hvis du vil se italiensk fodbold - så klik her

OBS: Hvis du vil se spansk fodbold - så klik her

Real Madrid og ikke mindst Cristiano Ronaldo er startet sæsonen fyr og flamme. Lørdag tager storholdet imod Granada. Foto: AP/Francisco Seco Sport og Spil Spilforslag: Det kommer masser af basser på Bernabeu  

1 kommentar
Vis kommentarer