Vidunderdreng er vokset: - Han er klar til Real Madrid

Martin Ødegaards træner i hollandske Vitesse mener, at den 20-årige nordmand har niveauet til at vende hjem til Real Madrid 

Martin Ødegarrd har også spillet flere gode landskampe for Norge på det seneste. Foto: Florion Goga/Reuters/Ritzau Scanpix
Martin Ødegarrd har også spillet flere gode landskampe for Norge på det seneste. Foto: Florion Goga/Reuters/Ritzau Scanpix

Da Martin Ødegaard som 15-årige fik sit gennembrud i den bedste norske række og kort efter blev solgt til Real Madrid, syntes verden at ligge for hans fødder.

Som 16-årig fik nordmanden som den yngste nogensinde debut for den spanske kongeklub, men derefter gik det ikke snorlige.

Han kunne ikke bide sig fast på førsteholdet, og i stedet for at blive på andetholdet, Castilla, blev han udlejet til hollandske Heerenveen, hvor han langsomt fik gang i tingene.

I denne sæson har den nu 20-årige nordmand været i Vitesse, hvor han har været en markant spiller med sine otte scoringer og ni assists - og hans russiske træner, Leonid Slutsky, er ikke i tvivl om, at Æresdivisionen allerede er for lille for Ødegaard.

- Jeg er meget glad for at arbejde med Martin Ødegaard - han er en af de bedste spillere, jeg har arbejdet med i min karriere, og jeg har arbejdet med topspillere i europæiske storklubber.

- Martin er en fantastisk spiller , og selvfølgelig drømmer vi om at kunne beholde ham. Men jeg tror ikke, at det er det rette for ham. Han er klar til et nyt niveau.

- Jeg ved ikke, hvordan Real Madrid forholder sig. Men som de spiller nu, er han klar til at spille for dem. Han er i hvert fald klar til at tage et nyt skridt fremad, siger Leonid Slutsky til den hollandske tv-station NOS.

Et skift tilbage til Real Madrid vil også betyde et gensyn med træner Zinedine Zidane, der stod i spidsen for Real Madrids andethold, da Ødegaard var der.

Franskmanden kender til Ødegaards talenter, men han er endnu ikke sikker på, om den spanske hovedstad bliver hans nye hjem efter sommerferien - selv om snakken med Real Madrid er i fuld gang.

- Min agent er i kontakt med dem, og vi er i dialog om et par forskellige ting. Vi skal se på, hvad der er bedst for min udvikling og tage en beslutning ud fra det, siger Ødegaard i et andet interview med NOS.

Martin Ødegaard spillede hele kampen for Vitesse, da holdet tirsdag aften blev slået 4-2 af Ajax. Nordmanden har kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2021

Superligaen - 23. apr. 2019 - kl. 11:53 Kylede skraldespand efter dommer - risikerer voldsdom

Superligaen - 23. apr. 2019 - kl. 12:54 Tøffe slår til: - Har aldrig set så dårlig en dommer

Se også: Kæmpe nedtur: - De er i vildrede

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere