Vil kun til én klub: Neymar har bestemt sig

Et stort spansk medie mener at vide, at Neymar endegyldigt har fortalt PSG’s sportslige ledelse, at han vil tilbage til Barcelona

Neymar vil kun til Barcelona, fortæller spansk medie nu. Foto: Ritzau Scanpix/FRANCK FIFE
Neymar vil kun til Barcelona, fortæller spansk medie nu. Foto: Ritzau Scanpix/FRANCK FIFE

Se også: Kæmpe handel på vej: Barça-folk spottet i Paris

Sommeren har været fyldt med store transfers, men den måske største af dem alle står i dag stadig lige så meget hen i det uvisse, som den gjorde på transfermarkedets første dag.

Superstjernen Neymar er stadig i Paris Saint-Germain, hvor han ikke har fået sæsondebut, fordi brasilianerens situation fortsat er uafklaret. Real Madrid og Juventus meldes interesserede, men det er Neymars tidligere klub Barcelona, der i disse dage forsøger at sætte det sidste stik ind for at få ham tilbage til Camp Nou.

Det store spanske medie Marca skriver, at Neymar har meddelt Paris Saint-Germains sportsdirektør Leonardo, at han vil til Barcelona. Samtidig har de sportslige chefer i Barcelona først holdt et internt møde for at diskutere et sidste stort bud og siden et møde med PSG's chefer. Her blev et bud på 1,2 milliarder kroner og Ousmane Dembele angiveligt smidt på bordet fra Barcelonas side.

Til gengæld skriver franske medier, at PSG ikke er tilfredse. De vil hellere have backen Nelson Semedo med i handlen.

Sikkert er det, at en eventuel transfer bliver nødt til at rykke tættere på, hvis den skal blive en realitet, da klubberne kun har få dage tilbage at handle i. Det spanske transfervindue lukker den 2. september. Det samme gør sig i øvrigt gældende for det franske og italienske vindue.

Se også: Katastrofe for storhold: Stopper det Neymar?

Kasper Dolberg er på vej til OGC Nice. Foto: Lars Poiulsen/Polfoto Fransk fodbold - 27. aug. 2019 - kl. 18:43 Dolberg til lægetjek

39 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere