Vilde tanker: Vil samle Ronaldo og Messi nu

Ved hjælp af byttehandler kan Cristiano Ronaldo og Lionel Messi måske komme til at spille på hold sammen.

Cristiano Ronaldo og Lionel Messi i samme klub? Foto: Joan Monfort/Ritzau Scanpix
Cristiano Ronaldo og Lionel Messi i samme klub? Foto: Joan Monfort/Ritzau Scanpix

I over et årti har Cristiano Ronaldo og Lionel Messi været de største spillere i fodboldverdenen. Det har dog aldrig været muligt at få de to spillere ind på det samme hold, men det er nu noget, som Barcelona-præsident Joan Laporta vil forsøge.

Det skriver den spanske sportsavis AS.

Her bliver det forklaret, at Ronaldo vil beslutte sig for sin fremtid efter EM-slutrunden, og her er Barcelona tilsyneladende en af de klubber, som er mulige for ham at spille for i næste sæson.

Barcelonas økonomiske situation gør det dog meget vanskeligt for dem at betale for Ronaldo, men i stedet for penge, så er der en plan om at bytte sig frem til Ronaldo. Her skulle Laporta være i gang med at tilbyde to spillere til Juventus.

Messi og Ronaldo på jagt. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Messi og Ronaldo på jagt. Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
 

I den forbindelse er der sandsynligvis tale om Antoine Griezmann, Sergi Roberto og Coutinho, hvoraf det altså kun er to af spillere, som kan blive sendt til Torino for at få fingrene i den portugisiske verdensstjerne.

Det overvejes eftersigende også, at de i første omgang vil lave en lejeaftale grundet deres financielle virkelighed.

--------- SPLIT ELEMENT ---------